Annonce
Melfar Posten

Rasmus' surdej er en sprød succes: Nyt bageri vokser og udvider med brødfilialer i nabobyerne

Rasmus Petersen har haft gevaldig medvind som surdejsbager. Han er uddannet kok, men så sig lun på surdej. Nu lever han af surdejsbrød og har netop udvidet sin forretning til også at tælle nabobyerne Aarup og Nørre Aaby med. Foto: Mia Harm Madsen
Det startede med et corona-projekt. Kokken Rasmus Petersen eksperimenterede under nedlukningen med surdej. I januar åbnede han sit eget bageri i Gelsted, og nu har han udvidet konceptet til nabobyerne.

Nørre Aaby/Gelsted: I starten af året slog kokken Rasmus Petersen et stort brød op. Han startede sit eget surdejsbageri i Gelsted. Simpelthen fordi han havde lyst til at leve af at lave godt brød. Allerede nu, få måneder efter, går det så godt, at han har udvidet forretningen og faktisk lever af det syrlige brød.

Med i sin forretningsudvikling har han to skabe. Det ene står på Østergade i Nørre Aaby, og det andet står på hans hjemmeadresse i Aarup på Kirkegade 18. En slags brød-filialer, om man vil.

Hver morgen, fra tirsdag til lørdag, leveres der derfor friskt brød fra bageriet i Gelsted direkte til de to skabe. For som bageren selv påpeger, så er det jo begrænset hvor langt, man vil køre for et brød.

Annonce


I starten af året bagte jeg 75 kilo dej om lørdagen og 50 kilo torsdag og fredag. Nu bager jeg 75 kilo dej fem dage om ugen.

Rasmus Petersen, surdejsbager


- Jeg vil gerne komme til folk med mit brød. Det er for langt at køre til Gelsted efter et brød, så jeg skal komme til dem, siger han.

Og på den måde har han igennem en aftale med en bekendt, der ejer huset på Østergade 34, fået lov at stille sit brødskab op her. Herfra kan man så fem ud af syv morgener fra cirka klokken ni hente sig et nybagt brød.

Systemet er enkelt: Man betaler med mobilpay og tager sit brød.

Men når man sælger brød med tillid til, at folk betaler for, hvad de tager, så kan man måske få den tanke, at nogen "glemmer" at betale en gang i mellem.

- Der er ingen, der har stjålet noget i de uger, skabet har stået her. Jeg havde da kalkuleret med, at der ville forsvinde noget, men det har der altså ikke gjort, siger bageren.

På Østergade 34 ved det tidligere apotek finder du nu et skab med nybagt brød fra Gelsted. Foto: Mia Harm Madsen

- Det er fedt, at man med tillid kan sælge brød sådan her, siger han.

75 kilo dej om dagen

Det gik ret hurtigt, fra bageriet i Gelsted åbnede, til interessen for Rasmus Petersens surdejsprodukter steg.

- I starten af året bagte jeg 75 kilo dej om lørdagen og 50 kilo torsdag og fredag. Nu bager jeg 75 kilo dej fem dage om ugen, forklarer Rasmus Petersen, der har fundet en del af sine kunder i restaurationsbranchen, men også gårdbutikken på Torup Bakkegård ved Sandager aftager en hel del af de 60 brød og 100 boller, der kommer ud af sådan en portion dej på 75 kilo.

Han leder fortsat efter flere steder at afsætte sine brød, for der er plads til flere i ovnen.

Leverancerne til brødskabene, gårdbutikkerne og restauranterne bliver foretaget af blandet andet Rasmus Petersens bedstefar, der gerne hjælper sit barnebarn med at få det friske brød ud til morgensultne kunder.

Annonce

Tæt på bageriet

Brødskabet i Nørre Aaby ligger kun få meter fra romkuglemastodontens bageri, Bak's Bakery & Deli, men det er ikke meningen, at de to skal være konkurrenter, påpeger Rasmus Petersen.

- Nej, jeg tilbyder et helt andet brød, end bageren gør. Surdejsbrød har mere saft og kraft, og så bager jeg med økologisk mel og kerner, siger han.

Der er et fast udvalg af rugbrød, surdejsbrød og boller på hylderne. Nogle gange vil du også kunne finde brunsvigersnurrer. Foto: Mia Harm Madsen

På samme måde mener han heller ikke, at han er en trussel for bageriet i Aarup.

- Det er slet ikke meningen, at jeg skal stjæle de kunder, der ligger der, siger han.

Det er da heller ikke i brødskabene, Rasmus Petersen finder pengene til at betale for huslejen. Der er derimod i de faste aftagere på gårdbutikkerne og i restauranterne. Dem vil han gerne finde nogle flere af og leder derfor efter eksempelvis kantiner, der går op i at servere kvalitetsmad.

Annonce

Interessen eksploderede

At tage springet fra at være fuldtidskok på Fjelsted Skov til at være alene surdejsbager kom sig af et ønske om at få mere tid med sin familie.

- Min datter starter i skole efter sommerferien, og hvis jeg skulle nå at se hende en gang i mellem, blev jeg nødt til at finde på noget andet, hvor arbejdstiden ikke ligger om aftenen, siger han.

Derfor gjorde han, som mange andre også gjorde, da der igen blev lukket ned for landet, og der var tid til at pusle med projekter: Han lavede en surdej.

Nu er den surdej grobund for en helt ny forretning, som kunderne altså har taget rigtig godt imod på kort tid. Måske også hurtigere, end Rasmus Petersen selv lige havde regnet med.

Rasmus Petersen ved godt, at det er for langt for kunderne at køre til Gelsted for et brød. Derfor skal han nok sørge for, at der leveres frisk brød til de nye brødskabe. Foto: Mia harm Madsen

- Da jeg havde været i avisen sidst, eksploderede interessen nærmest. Der kom folk fra Fredericia og Skærbæk for at købe brød. Så de havde altså læst om det så langt væk, siger han om den interesse, der er for surdejsbageri, der er blevet en hel "dille" for nogle.

- Jeg fik så travlt i bageriet, at jeg måtte hive min mor ind for at hjælpe, og jeg måtte også investere i en større dejælter og større køleskab, siger han og griner.

Rasmus Petersens brød forhandles i butikken ved bageriet i Gelsted på Gelsted Byvej 2, i Torup Bakkegårds gårdbutik, ved Restaurant Strandporten i Assens, i Stationens Kaffebar i Middelfart i lige uger og altså i de to brødskabe i Nørre Aaby og Aarup. Butikken i Gelsted har også et brødskab tilknyttet, så man kan få sig et brød uden for butikkens åbningstid.

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Opera på Lillebæltværftet

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Kunstudstilling i Hjulmandshuset i Middelfart

Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Brugsforening rykker over bæltet og overtager Skærbæk

Melfar Posten

Lærere på Skrillingeskolen vil have eleverne med Jorden rundt

Melfar Posten

Dartpile, boldkast og vendespil - Olde-OL holder de gamle skarpe på Brenderup Dagcenter

Melfar Posten

Job- og Vækstcenteret har fået ny chef

Melfar Posten

Mindeord: Omsorgsfulde Mogens blev udmærket af dronningen, engagerede sig frivilligt og ville familien det bedste

Melfar Posten

Tip fra bib: Kend din modstander

Melfar Posten

Kok og bager fandt opskriften på succes i de klassiske kager: - Folk kan godt lide, at man får noget for pengene

Melfar Posten

Bøder er ikke den eneste grund til at sænke farten på vandet: Marsvin kan blive forstyrret af motorstøj 500 meter væk

Melfar Posten

Eliteskytte, fuldtidsjob og formand - 20-årige Trine skal stå i spidsen for Fjelsted Harndrup Skytteforening

Melfar Posten

Kære foreninger: Vi vil jer gerne - men vi har brug for jeres hjælp

Melfar Posten

Skal du have en plads på tribunerne? Danmarks bedste beachvolleyspillere dyster i weekenden

Melfar Posten

Besøg Hindsgavl Slot: Slotshistorie og parkvandring

Melfar Posten

Nu bliver det nemmere at nå på biblioteket: Åbningstider udvides i kølvand på genåbning

Melfar Posten

Den store dag blev udskudt tre gange: Efter over et års forsinkelse blev Valdemar konfirmeret som den sidste fra sin klasse

Melfar Posten

94-årig kom cyklende for at få ordnet sine fødder: Fodterapeut er kommet fra godt fra start i Middelfart

Melfar Posten

Først blev jorden solgt, så blev huset sat i brand: Toppen rejste sig som Fugl Føniks

Melfar Posten

Jublende restaurantejer sælger mere end 100 schnitzler om dagen på Nørre Aaby Station: - Det har været totalt overvældende

Ugeavisen Kolding

Festugens program tager form

Melfar Posten

Slut med Kvickly: Her kan du fremover gå på posthuset og hente pakker fra Postnord

Melfar Posten

Mikkel Beha, Morgenthaler og ministre: Mange kendte deltager i klimafolkemødet

Melfar Posten

Bevar Hjerteforeningen i Middelfart

Annonce