Annonce
Melfar Posten

Restaurant får sur smiley og bøde: Styrelsen fandt skidt, skimmelvækst og gamle madrester i køkkenet

Asia Restaurant i Middelfart har fået en sur smiley af Fødevarestyrelsen, der både skyldes utilstrækkelig rengøring og opbevaring af fødevarer. Arkivfoto: Tim K. Jensen
Fødevarestyrelsen var langt fra tilfreds med det, de så under deres seneste besøg hos Asia Restaurant, der nu har en sur smiley og har fået to bøder.
Annonce

Middelfart: Asia Restaurant i Middelfart havde den 9. december et ekstra besøg af Fødevarestyrelsen, der skulle tjekke, om restauranten havde rettet ind efter en indskærpelse i oktober, hvor både rengøringen og opbevaringen af fødevarer ikke havde været i orden.

Ingen af delene viste sig dog at være blevet forbedret tilstrækkeligt, og derfor har Asia Restaurant nu fået en sur smiley og to bøder på 10.000 kroner.

Årsagen er blandt andet, at den tilsynsførende fandt en gryde med sauce i kølerummet, der kun var dækket delvist til. På hylden over var der papkasser, og hylden var beskidt og rusten og begyndt at skalle af.

I køkkenområdet ved restaurantens barbecue konstaterede Fødevarestyrelsen ligeledes, at en emhætte var sat til med stegefedt og havde et beskidt filter.

Kanter og gummilister i flere kølediske i køkkenet havde formodet sort og hvid skimmelvækst, og det samme galt ventilationsgitteret i køleboksen, hvorpå der også så ud til at vokse skimmel, og på hylderne i boksen var der gamle rester af mad og fedtede overflader.

Isterningemaskinen var desuden kalket og havde gule og slimede belægninger indvending omkring samlingspunkterne.

Annonce

Bemærkninger gik igen

Ved sidste besøg i oktober havde Fødevarestyrelsen også givet restauranten bemærkninger omkring isterningemaskinen, emhætten og skimmelvæksten.

Derudover fandt man også her fade, denne gang med kød, der ikke var dækket til men placeret oven i hinanden, så der var kontakt mellem kødet og undersiden af fadet oven over, ligesom man fandt fødevarerester på hylderne.

Pin Sing Si, der er indehaver af Asia Restaurant, mener dog, at det er en for streng dom, Fødevarestyrelsen har givet restauranten.

- Jeg synes, de er alt for hårde. Vi har ikke lavet nogle store fejl, siger han og forklarer, at indskærpelsen ikke handler om, at eksempelvis råvarerne har været dårlige, og folk har haft "dårlige maver", men at der i højere grad har været tale om enkelte dele af den almindelige rengøring.

Han mener eksempelvis, at der kun er meget lidt rust i kølerummet, omend han understreger, at det stadig ikke er "okay".

- Jeg overvejer, om jeg kan klage over det, men min advokat siger, jeg skal glemme det, lyder det fra Pin Sing Si, der nævner, at restauranten har eksisteret i otte-ti år, uden der ifølge ham har været væsentlige problemer.

- Men vi kan ikke gøre rent 24 timer i døgnet, så kunne vi ikke lave noget andet, siger han.

Annonce

Har gjort rent

Pin Sing Si peger desuden på, at der er blevet taget højde for de indskærpelser, Fødevarestyrelsen kom med i oktober.

- Alle de ting, de har sagt, dem har vi gjort. Men jeg kan ikke hundrede procent styre personalet. Selvom jeg har sagt noget, kan de have glemt det, siger han.

Pin Sing Si peger også på, at man flere gange har forsøgt at gøre isterningemaskinen ren, men at det er en svær opgave at komme kalken fuldstændig til livs.

- Vi har rengjort det hele, men det er en lillebitte smule kalk, der sidder inden i. Det er umuligt, at man kan fjerne det hundrede procent, siger han og fortæller, at han også har sørget for, at restauranten har fået en hovedrengøring, siden styrelsens besøg den 9. december.

- Men de kan altid finde noget, det har jeg oplevet før. De kommer med lommelygter og undersøger alle skabe. Jeg vil garantere for, at ingen restauranter er hundrede procent rene, siger Pin Sing Si.

Du kan læse Fødevarestyrelsens rapport her.

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Tanja blev meldt til politiet for at holde sin salon åben: - Det er aldrig sjovt at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Peders ødelagte skraldepose startede stor diskussion: Der har været noget galt med poserne - og nu forklarer kommunen sig

Melfar Posten

Borgerne hører lige nu til den sidste gruppe: Middelfart gør klar til at kunne vaccinere på bosteder før end ventet

Annonce