Annonce
Melfar Posten

Søren sendte julebrev med Postnord - en forårsdag i maj kom det retur: - Der var bedre service på Christian 4.'s tid

Brevet indeholdt blandt andet en række billeder fra gode stunder i løbet af året, der var gået. Foto: Sofie Ejlskov Hugger
- Det kom bag på mig, at det tog så lang tid. Det skal det da ikke, lyder det fra middelfarteren, der sender julekort til venner og familie hvert år.

Middelfart: Midt i december sendte Søren Fisker et brev med posten til en gammel ven.

Det indeholdt billeder af ham og hustruen Inge og en fortælling fra året, der var gået. Og naturligvis ønsket om en glædelig jul og et godt nytår til modtageren i Odense.

- Det var en gammel nabo, vi havde. Jeg plejer at skrive mange julebreve. Nu er de fleste elektroniske, men han har aldrig haft en computer, og hvis han lever stadigvæk, er han snart 88 år, fortæller Søren Fisker.

Annonce

Siden december har han gået i den tro, at brevet var vel landet i den rette postkasse inden jul. Der gik nemlig lidt mere end fem måneder, inden det i slutningen af maj vendte tilbage til Søren Fiskers adresse i Middelfart med et Postnord-stempel med teksten "ubekendt på adressen".

Søren Fisker undrer sig over, at Postnord har været et halvt år om at levere et julebrev tilbage. Foto: Privatfoto

- Det kom bag på mig, at det tog så lang tid. Det skal det da ikke. Enhver forretning, som behandler sine kunder på den måde, er jo hurtigt ude af forretningslivet, for ingen vil finde sig i så dårlig service, siger han og fortsætter:

- Havde de brugt en måned, var det så det. Men det er en service, som de havde bedre på Christian 4.'s tid, da de oprettede postvæsnet.

- Jeg ved, hvad det kan betyde

Søren Fisker er ked af, hvis vennen er endt med at vente forgæves på et julekort, han så frem til at modtage.

- Jeg ved, hvad det kan betyde for ældre mennesker, at man får en skriftlig hilsen om, hvordan året er gået, og at de kan se nogle billeder, siger han.


Enhver forretning, som behandler sine kunder på den måde, er jo hurtigt ude af forretningslivet, for ingen vil finde sig i så dårlig service.

Søren Fisker, Middelfart


Han fortæller, at han endda har været og er i tvivl om, hvorvidt hans tidligere nabo stadig lever, og at det ikke er en mulighed at ringe til ham, da hans telefon angiveligt er nedlagt.

Hvad ville du have gjort anderledes, hvis du havde fået brevet tilbage før?

- Så ville jeg da nok lige have været taget forbi ham.

Avisen har været i kontakt med Postnord, men det har ikke været muligt at få et interview.

Til gengæld har Postnord sendt et citat på skrift fra Thomas Lauritsen, der er driftschef.

Han peger på, at man flere gange har forsøgt at levere brevet uden held, men at der enten har været et forkert eller et mangelfuldt navn på postkassen.

- Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at et brev ikke skal være seks måneder om at komme retur, og det kan jeg kun beklage mange gange. Normalt returnerer vi brevene inden for 10-12 hverdage, hvis vi ikke kan aflevere det på adressen, så det undrer mig også, at brevet kan være så længe om at komme retur, lyder det i citatet.

Thomas Lauritsen skriver desuden, at Postnord vil se procedurerne for returbreve "grundigt igennem", så der ikke opstår en lignende situation igen.

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Mette glæder sig til at se sine kunder uden mundbind: - Mange gange har vi skullet sige 'undskyld, hvad siger du', og så bliver de irriterede

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Lav selv stearinlys og brugkunst

Melfar Posten

Trine og Mette ville sælge blomster - så kom der et renseri oven i: - Vi tænkte, det her kommer vi aldrig til at fatte en hat af

Melfar Posten

Vi maler byen grøn

Annonce