Annonce
Melfar Posten

Se ruten her: Brandbiler tager julemanden med på rundtur

Når der ikke er corona, plejer brandvæsenet at hjælpe julemanden med at tænde lyset på juletræet, ligesom de åbner huset for børn og barnlige sjæle juleaftensdag. Det bliver i år erstattet af et juleoptog gennem byen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Igen i år sætter corona en stopper for det traditionsrige åbent hus på brandstationen. I stedet tager brandbilerne på rundtur i byen.

Middelfart: Lige som sidste år er julen ikke, som den plejer. Og det kommer den heller ikke til at være på brandstationen i Middelfart, da corona sætter en stopper for traditionerne.

Normalt inviterer brandmændene alle børn og barnlige sjæle indendørs til åbent hus den 24. december, så både familiens mindste og deres forældre kan slå lidt af den lange ventetid ihjel ved at kigge på de store brandbiler og få en snak med en rigtig brandmand.

Men for at sikre, at coronasmitten ikke stiger yderligere, har brandmændene i Middelfart for anden gang i streg valgt at lave et optog, for byens børn skal jo ikke snydes for en ægte brandmandsoplevelse.

Annonce
Brandvæsenet har planlagt en lidt anderledes rute i år, end de havde sidste år. Turen kommer i alt til at vare en time. Kort: Trekantsområdets Brandvæsen - Middelfart

Derfor kommer julemanden til at køre rundt i hele byen med alle brandbilerne efter sig.

- Corona skal ikke have lov til at ødelægge julen, som er traditionernes tid, så når vi ikke kan invitere inden for til åbent hus, så må vi finde på noget andet.  Jeg tror, de fleste af os kan huske, hvordan man som barn blev fascineret af de røde køretøjer, så derfor vil vi gerne vise byens børn, at vi ikke er farlige, fortæller Rune Ezzedine, der er brandmand ved Trekant Brand i Middelfart.

Julemanden i front

Ruten rundt i byen starter ved brandstationen på Mandal Alle klokken 10 og i løbet af en time runder optoget både midtbyen, Strib, Ø-kvarteret og Skrillinge.

Og hvis ellers vind, vejr og udkald tillader det, kommer samtlige brandbiler til at være med i optoget med julemanden i front.

- Normalt plejer julemanden at blive kørt rundt i vores bil fra 1929, men hun er en gammel dame, som midlertidigt er på pension. Derfor har brandmændene i Fredericia stillet en veteranbrandbil til rådighed, som vi kan låne, fortæller Rune Ezzedine.

Den 22. december lægger brandvæsenet en tidsplan ud på sin facebookside, så man kan følge med i, hvornår optoget er hvor.

Der følger en endelig tidsplan for optoget et par dage før jul. Kort: Trekantsområdets Brandvæsen - Middelfart

Og selv om brandmændene gerne ville mere rundt i kommunen, bliver det ikke hele kommunen, der får glæde af optoget.

- Vi ved godt, at der er nogle i blandt andet Kauslunde, der savner, vi kører derud, men vi skal også hjem til familien og holde jul. Men når vi kører ruten, så kører vi forholdsvis langsomt, så folk kan nå at hilse på os. Og så sætter vi farten yderligere ned, hvis vi støder på større menneskemængder, lyder det fra Rune Ezzedine.

Annonce
Melfar Posten

Stor nytårskoncert klar til at slå dørene op trods restriktioner

Annonce
Melfar Posten

Ung præst vender næsen hjemad: - Jeg glæder mig til at slå rod med min kone og børn

Annonce
Melfar Posten

Trygfonden drysser penge ned over Nordvestfyn: Her lander de

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Ingelise er guld værd for beboerne på Egebo: - Det er jo bare noget, jeg gør

Melfar Posten

Mens varmepriserne er eksploderet flere steder i landet: Nordvestfynske fjernvarmekunder får holdt prisen i ro

Melfar Posten

Kunne du forudse, hvad der skulle ske i 2021? Her er svarene på sidste års nytårsquiz

Melfar Posten

Kan du forudse, hvad der kommer til at ske i 2022: Deltag i Melfar Postens store nytårs-quiz her

Melfar Posten

Kommunens nye hjemmeside erstatter 13 år gammel forgænger: Så meget koster den

Melfar Posten

Over halvvejs: Anna Pippi snart på vej mod sin største drøm om at kunne gå

Melfar Posten

Smittetallene er ikke en forhindring: Skøjtebanen åbner, men der går lidt tid endnu

Melfar Posten

Parkerings-skilte pillet ned: Fik folk til at glemme elementær regel

Melfar Posten

Kreativt makkerpar giver ''Byens Bedste Service'': - Nu, hvor vi har vundet, forpligter det

Melfar Posten

Tip fra Bib: Karen Blixen forever

Melfar Posten

Joachim har en skitse over, hvordan man sprænger Lillebæltsbroerne i luften: Nu fylder han 100 år

Melfar Posten

Christians efterskoleår blev til ungdomsdokumentar på DR: - Efterskolen var én stor kreativ proces 24/7

Annonce