Annonce
Melfar Posten

Skåles skal der altså: Her kommer de frivillige for at lave noget, men bliver for sammenholdet

Med svejsehjelmen foran ansigtet - sådan finder man ofte Bent Hansen, der er frivillig på Tvillingegården. Han producerer blandt andet hundeformede øl-oplukkere af gamle møtrikker og metal. Forrest er det Erling Rasmussen, som er ved at lave en opsats til blomster. Foto: Sofie Secher Karlsen
På Tvillingegården ved Båring Vig har de frivillige med coronavirussens indtog gjort formiddagens gibbernakker til et fast indslag. For hvis ikke en lille en kan holde en virus på afstand, hvad kan så?
Annonce

Båring Vig: Skåles skal der, og skålet bliver der, når formiddagspausen skydes i gang på Tvillingegården. Egentlig blev der kun skålet, når nogen havde fødselsdag. Men så røg  bryllupsdagene med, og så kom coronaen. Og hvis noget kan holde en coronavirus stangen, må det være en lille en til formiddagskaffen.

Så bliver flaskerne ikke stillet på bordet sammen med smør, franskbrød og marmelade, begynder en stilfærdig hosten i hjørnerne. Og så finder flaskerne deres vej til bordet.

Hver tirsdag og torsdag formiddag mødes en flok frivillige fra Tvillingegårdens Venner, som er gårdens støtteforening. Og selv om fokus er på at få noget fra hånden, er det snak og sammenhold, der får dem til at komme igen uge efter uge.

Mange af dem har været frivillige i mere end et årti og kan fortælle historier om, hvordan de har været med til at renovere gården, værkstederne og senest annekset.

Annonce

- Vi lever det halve liv herude

74-årige Aasta Petersen har været formand for venneforeningen de seneste fem år og har været frivillig endnu længere. Allerede første gang hun satte fødderne på Tvillingegården - til en vinsmagning - meldte hun sig som frivillig.

- Her er en rar ånd. Vi følger med i hinandens liv, og man føler ikke, man er på arbejde, når man er her, forklarer hun og fortæller, at hendes mand siden også er blevet en del af det frivillige hold.

- Så nu lever vi det halve liv herude, fortæller hun.

En gammel låge genbruges et nyt sted på gården, og sådan et arbejde kræver nemt tre mands hænder. Og mindst lige så mange til at kigge på. Foto: Sofie Secher Karlsen

Noget af det, Tvillingegårdens Venneforening bryster sig af, er at også mændene er stærkt repræsenteret blandt de frivillige. Det er muligheden for at bruge hænderne, der lokker dem til, men sammenholdet, der får dem til at komme igen, mener Aasta Petersen og kalder dem meget trofaste.

Det er Bent Pedersen ikke uenig med hende i. Arbejdet er lige præcist så uforpligtende, at man bare dukker op og giver en hånd med det, man har lyst til.


Her er en rar ånd. Vi følger med i hinandens liv, og man føler ikke, man er på arbejde, når man er her.

Aasta Petersen, formand for Tvillingegårdens Venneforening


Der er både tidligere tømrere, elektrikere, smede, skolelærere og fire forskellige med navnet Erik blandt mændene, så kan den ene ikke hjælpe, kan den næste det helt sikkert.

Bent Pedersen er som oftest at finde med en svejsehjelm på i værkstedet, hvor han blandt andet laver "ølhunde", som siden sælges i butikken. Ølhundene er oplukkere formet som sorte hunde.

For foruden at vedligeholde Tvillingegården og området omkring gården, drejer, svejser og strikker de frivillige alt fra huer til lysestager og de efterhånden berømte ølhunde.

Arbejdet på gården begynder klokken 9 hver tirsdag og torsdag, og klokken 10 sættes brød, kaffe og den lille skarpe på bordet, og så har de frivillige kræfter til at knokle videre til klokken 12.

Bent Rasmussen har efterhånden lavet flere ølhunde, end han sådan lige kan tælle. Normalt laver han omkring 20 ad gangen - først halveres en møtrik, som bliver til oplukkeren og hundens hoved, hvorefter kroppen svejses fast Foto: Sofie Secher Karlsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce