Annonce
Melfar Posten

Skudfarlig herre kapret af Middelfart - angriberen Marcus De Claville skifter fra Næsby mod vest

Marcus De Claville skifter den blå trøje ud med en ny af tilsvarende kulør, omend vist i en lidt mere lys udgave. Her ses angriberen efter underskrivelsen i Middelfarts klubhus. Angriberens fulde navn er Marcus Claville De Berthelsen. Foto: Middelfart Boldklub.
Marcus De Claville skifter til 2. divisionsklubben, der i længere tid har prøvet at hente angriberen fra Næsby, der starter i den nye 3. division.

FODBOLD: Middelfart Boldklub har hentet en af Næsby Boldklubs offensive trumfer.

Middelfart har skrevet en ét-årig kontrakt med 23-årige Marcus De Claville.

- Marcus De Claville er en teknisk stærk offensivspiller, som er dygtig på bolden og kan udfordre sin direkte modspiller. Desuden har han et godt spark og er en trussel fra distancen i både åbent spil og direkte på frispark. Til dato er han noteret for 65 kampe i 2. Division for Næsby, hvor han har scoret 16 mål, melder sportschef Søren Godskesen.

Annonce

- Marcus er en spændende ung spiller, som har udviklet sig godt i Næsbys gode miljø i de seneste år. Allerede i vinter forsøgte vi at tilknytte Marcus, men timingen var ikke rigtig på daværende tidspunkt. Det var den heldigvis denne gang, og vi ser frem til at få gavn af Marcus’ kompetencer i den kommende sæson. Vi forventer, at Marcus fra dag 1 vil kunne konkurrere om pladserne i vores offensiv og sammen med Marcus håber vi at kunne bygge endnu mere på ham som fodboldspiller, udtaler sportschefen Søren Godskesen.

- I vinter overvejede jeg kraftigt et skifte til Middelfart, men valgte de vante rammer i Næsby. Nu er tiden inde til, at jeg skal udfordres endnu mere fodboldmæssigt, og her passer et skifte til Middelfart perfekt for mig. Jeg kender en del af spillerne i truppen i forvejen, og det har været let for mig at falde ind i truppen. Nu ser jeg frem mod de sidste træningskampe, inden der venter os en spændende sæson i 2. Division, udtaler Marcus De Claville om skiftet til Middelfart.

Kontrakten mellem Middelfart Boldklub og Marcus De Claville udløber 30. juni 2022.

HIK på besøg

Middelfart indledte træningen den 5. juli og har siden spillet to træningskampe. Den første blev tabt 1-4 til naboen og Nordic Bet Liga-klubben FC Fredericia, der må formodes at være lidt tidligere fremme i formen, og så tabte Middelfart 0-2 ude mod nedrykkede Skive.


Marcus er en spændende ung spiller, som har udviklet sig godt i Næsbys gode miljø i de seneste år. Allerede i vinter forsøgte vi at tilknytte Marcus, men timingen var ikke rigtig på daværende tidspunkt

Middelfarts sportschef Søren Godskesen


Den næste træningskamp er på lørdag mod HIK i Middelfart, idet bane og tidspunkt ikke er præcist lagt fast.

Første reelle kamp er den 3. august i pokalen ude mod Svendborg-Oure FA.

Derefter følger den første turneringskamp i den nye 2. division hjemme på Middelfart Stadion lørdag den 7. august mod Aarhus Fremad.

I den kommende sæson skal Middelfart, der på en flot spurt sikrede billet til tredjebedste division, kaldet 2. division, indlede hjemme lørdag den 7. august mod Aarhus Fremad.

Annonce

Sæsonens modstandere

Middelfart er i selskab med fire af modstanderne fra sidste sæson, B93, Aarhus Fremad, Thisted og Brabrand, tilsat fem hold fra sidste sæsons østrække, AB, FA 2000, HIK, Hillerød og Næstved samt nedrykkerne Kolding IF og Skive fra Nordic Bet Ligaen.

To hold rykker op fra 12-holds-rækken 2. division, mens tilsvarende to hold skal ned i 3. division.

Middelfarts rokader

Middelfart er i gang med en større udskiftning i truppen, dels for skabe nyt liv, dels fordi der tydeligvis skal rokeres på lønbudgettet i begge retninger, dels fordi en del kontrakter udløb.

Cheftræner Jens Letort suppleres i arbejdet af assistenterne Thomas Thinggaard og den nye Casper Johansen, der er stoppet som spiller. Målmandstræner er fortsat Danny Carlsen.

Der er sagt farvel til fire spillere efter sidste kamp i foråret: ud over Casper Johansen er det de rutinerede Niclas Vemmelund, Emil Lyng og Simon Smidt. Der er forsvundet en del rutine det sidste halve år, hvor man også har sagt farvel til Nikolaj Hagelskjær og Kim Elgaard sidste vinter.

Og så har en del spillere haft kontraktudløb og er ikke forlænget - enten af egen vilje eller efter klubbens beslutning - som det altid er tilfældet. Det gælder Esben Petersen, Frederik Høgh, Nikolaj Leth, Frederik Stendal og Jonas Andersen.

Som tilgang er der tegnet kontrakt med centerforsvarer Mathias Høgsholt, der kommer fra Kolding, backen Mathias Madsen fra AC Horsens, angriberen André Bjerregaard fra Skive med Horsens-fortid, midtbanemanden Benjamin Zjajo fra Kolding og senest FC Sydvest samt midterforsvareren Thomas Viggers fra Brabrand.

Desuden er der forlænget aftaler med Casper Radza, Oliver Skolnik, Martin Conley og Jonas Villemoes, der alle var etablerede på holdet i sidste sæson. og nu kom angriberen Marcus Claville fra Næsby så til.

Middelfart tilstræber naturligvis at have en trup på cirka 22 mand klar til sæsonen i 2. division.

- Vi starter lidt på en frisk med en udskiftning af over en tredjedel af spillertruppen. Der er også nye folk på flere poster i staben omkring holdet, så vi skal have kørt nogle rutiner ind og lært både nogle mere kendte og helt nye ansigter rigtigt at kende, siger træner Jens Letort til klubbens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Med smørrebrød til: Frokostjazz på Lillebæltværftet

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Se billederne: Historiske sejlskibe sluttede kapsejladsen af i Middelfart

Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Mystik om grundstødt båd: Hvem ejer den?

Melfar Posten

Både for piger og drenge: Prøv amerikansk fodbold i sommerferien

Melfar Posten

Lokalredaktør i kommentar: Snart skal vi igen hylde handelslivet ved Byens Bedste

Melfar Posten

Ungdommens klimakamp

Melfar Posten

Se marsvin eller sæler: Endnu en havkajaktur ved Båring Vig

Melfar Posten

Da coronakrisen lukkede Mettes klinik, greb hun malerpenslen: - Det har betydet, at jeg er kommet ud på den anden side

Melfar Posten

Naturen under vandet: Tag på snorkeltur ved Kongebro Havn

Melfar Posten

Trucks og antikviteter: Omrejsende loppemarked og street food gæster Middelfart i august

Melfar Posten

Mens de gamle skuder ligger i havnen: Kom til musik på værftet

Melfar Posten

For fjerde gang denne sommer: Badning frarådes ved populære strande

Melfar Posten

Læser undrer sig over, at turister vises hen til Middelfart Sparekasse: - Hvor er der skilte til de andre pengeinstitutter?

Melfar Posten

Sluttede med udstilling: Små elever havde biodiversitet på skemaet

Melfar Posten

13 nye navne er på listen: Socialdemokratiet er klar med kandidaterne til kommunalvalget

Melfar Posten

Læsere er trætte af 'møg-indkørsel' ved butikscenter: Både kommunen og ejeren peger på hinanden

Melfar Posten

Med diverse kunstnere: Åbent hus på Lillebæltværftet

Melfar Posten

Regitze dyrker langsomme buketter ved Gelsted: En blomst tager den tid, en blomst tager

Melfar Posten

Blomsterbondens gør-det-selv-råd: Sådan binder du din egen buket

Melfar Posten

Dennis har solgt vin i Middelfart i 20 år: - Den her by kommer jeg nok aldrig fra

Melfar Posten

Efter rådhusdrama: Borgerservice rykker tilbage til Nytorv

Melfar Posten

Med internationale dansere: Verdensballetten kommer til Hindsgavl Slot

Melfar Posten

Ny skønhedsklinik med botox er åbnet i Middelfart: Maibritt tilbyder fylde til læberne og fjernelse af rynker

Annonce