Annonce
Melfar Posten

Slægtsforsker gravede i sin ukendte familie og fandt et handelsimperium fra Middelfart

Jørn Dietrich (t.h.) er en rutineret slægtsforsker og har i sin jagt på historien om Thidemann-slægten haft flere hundrede mennesker fra slægten oppe til overvejelse, inden han valgte ud, hvem der skulle være de bærende karakterer i den store fortælling om en slægts storhed og fald. Privatfoto
Jørn Dietrich er slægtsforsker og satte sig for at gå på opdagelse i sin mors side af familien. Rejsen bragte ham til Middelfart, Nørre Aaby, Ronæsbro og Fanø. Det store arbejde, der har taget fem år, er nu blevet til en bog.

De fleste har nok en side af familien, som man ikke ved så meget om. Og de fleste lader det måske være ved det, men ikke Jørn Dietrich. Han gik i stedet i gang med en storstilet slægtsforskning, der faktisk er endt med en bogudgivelse.

Jagten på historier om sin mors side af familien bragte ham til Middelfart, Nørre Aaby og Ronæsbro.

Thidemann-slægten havde den ene købmandsgård her i Smedegade. Billedet her er fra 1920. Arkivfoto

- Slægtsforskning er, som når man kaster en sten i vandet. Ringene breder sig helt vildt meget, fortæller Jørn Dietrich om den årelange rejse, han tog ud på, da han gik i gang med at undersøge sin mors ophav.

Annonce

Han endte med at bruge tusinder og atter tusinder af timer med næsen begravet i bøger, men også på ture rundt i landet til Middelfart og Fanø, hvor der stadig er både bygninger og efterkommere af den gren af familien, han valgte at undersøge.

En detektivopgave

Jørn Dietrich startede ikke på helt bar bund som slægtsforsker. Han har tidligere forsket en del i andre grene af familien og har i flere år været vejleder i slægtsforskning på Rigsarkivet, så han havde evnerne i orden, da han gik i gang.

- Jeg havde undersøgt andre grene af familien, men der var et stort hul i Thidemann-slægten. Det kom sig af, at jeg talte med min kusine, der havde det som jeg: Hvad lavede de, hvor kom de fra, fortæller Jørn Dietrich, der bor i København og fandt en del af optegnelserne over Thidemann-slægten på Rigsarkivet, men også har fået hjælp af Palle Blinkenberg, der i dag ejer kornlageret i Ronæsbro.

På sin jagt efter slægtens historie har flere hundrede navne været forbi Jørn Dietrichs skrivebord, og kun de mest interessante har fået lov at fylde i beretningen om familien.

- Det var arkivalierne, der valgte ud for mig, men jeg er kun gået videre med de allermest interessante, men det gav ofte sig selv, for de, der var mest interessante, var også dem, der var skrevet mest om. Og der var rigeligt om mine direkte aner. Min bog er blevet 300 sider, men den kunne nemt have været 500 sider, men jeg måtte jo stoppe et sted, siger forfatteren med et lunt grin om det store arbejde, han kalder for et stykke detektivarbejde.

Efter at have brugt fem år på slægtsarbejdet om Thidemann-slægten, have valgt til og fra og valgt om igen, fordi nye informationer kom til hen ad vejen, fik han skabt en kontinuitet i historien om en familie, der har sat sit præg på Nordvestfyn. Et præg, der stadig kan ses den dag i dag.

Annonce

En familie af sømænd

Historien om Thidemann-slægten starter i slutningen af 1700-tallet, hvor alle er sømænd, men de valgte at slå sig ned i Middelfart, hvor der opbyggedes et mindre imperium af købmandsgårde. Den første i 1829 i Gl. Vestergade 47, den næste i 1850 i Smedegade, en i Ronæsbro i 1861 og én i Nørre Aaby i 1876.

Kornlageret her ved Ronæsbro udgjorde en væsentlig del af Thidemann-slægtens handelsimperium. Foto: Jørn Dietrich

I 1865 byggede Jørn Dietrichs tipoldefar Knud Christian Thidemann et teglværk ved Ronæsbro samt et kornlager på marken bag ved. Her var fra gammel tid en lang anløbsbro, hvorfra skibene kunne sejle til og fra i Gamborg Fjord. Fra omkring 1860 og cirka 44 år frem opkøbte han korn fra lokale bønder og herregårde, som blev eksporteret til England, hvorfra der blev taget kul med tilbage, som blev brugt i teglværket.

Thidemann-slægten

Den første af Thidemann-slægten kom til Middelfart i slutningen af 1780’erne og fik ansættelse som færgekarl ved overfarten Middelfart-Snoghøj. Han blev begyndelsen på de følgende fire generationer, som udnyttede de gunstige konjunkturer i 1800-tallet for handel og skibsfart med eksport af især korn til England, men som et århundrede senere ikke formåede at omstille og modernisere forretningerne, da industrialiseringen satte ind i slutningen af 1800-tallet.

Familien havde sin storhedstid fra cirka 1835 til begyndelsen af 1900-tallet. I den periode etablerede de store købmandsgårde i Middelfart og omegn, var skibsredere og købte anparter i flere af datidens største skonnerter, som blandt andet sejlede på kinafarten og ved Sydamerika. Herudover anlagde de et af Vestfyns største teglværker, blev redere i og medejere af det guldrandede Middelfart Dampskibsselskab og ejere af Middelfart Bryggeri. Endvidere deltog de engageret i Middelfarts sociale liv, forretningsverden og bystyre.

I 1876 opkøbte familien en købmandsgård i Nørre Aaby, som var i familiens eje indtil 1925. Bygningen ligger der endnu, på adressen Svinget 1, hvor Nørre Aaby Tandlægerne i dag bor.

I dag er der tandlæger i bygningen her i Nørre Aaby, men i mange år har der været en købmandsgård, der har tilhørt familien Thidemann. Foto. Jørn Dietrich

Med al den viden om sine nordvestfynske aner tog Jørn Dietrich flere gange turen til Fyn for at se, hvor familiens handelsimperium havde ligget.

- Jeg var inde at snakke med Palle Blinkenberg, der har kornlageret ved Ronæsbro i dag. Jeg har været på Middelfart Museum og siddet i arkiverne, hvor jeg har fået megen hjælp. Jeg har kørt rundt i området for at fornemme det og se de ting, der er tilbage, siger Jørn Dietrich, der føler, at han nu har beskrevet familiens historie ganske godt.

Annonce

Den manglende brik

Der mangler dog en enkelt brik i puslespillet - hvis den overhovedet findes.

- Der er ikke flere fra Thidemann-slægten tilbage i Middelfart, men på kirkegården er der et gravsted for nogle af dem, og den sidste døde i 2014. Om der skulle være nogle kvinder tilbage, der fik et andet efternavn, det har jeg ikke kunnet spore, siger Jørn Dietrich, der er stødt på et moderne problem: arkivloven.

Sådan ser den tidligere købmandsgård i Smedegade ud i dag. Foto: Jørn Dietrich

- Problemet er, at når man som slægtsforsker vil undersøge ting, der er yngre end 75 år, så er de personer beskyttet af lovgivningen. Så at forske i nulevende mennesker er stort set umuligt. Derfor stopper min bog mellem 1930 og 1940, hvor oplysningerne er ved at løbe ud, fortæller slægtsforskeren, der dog alligevel fik held til at finde nogle andre nulevende slægtninge af Thidemann-slægten.

- Da jeg besøgte gravstedet på kirkegården i Middelfart, spurgte jeg på kirkegårdskontoret, om de ville oplyse, hvem der ejer gravstedet. Det måtte de ikke, men de ville gerne hjælpe mig med at sende en mail videre, så ejerne selv kunne kontakte mig, hvis de havde lyst. På den måde fandt jeg to tipoldebørn, der er på linje med mig. De bor på Fanø og i Tønder, og i sommeren 2019 tog jeg til Fanø og besøgte dem. Man er jo altid lidt spændt og nervøs, for hvad er det nu for nogle mennesker, siger Jørn Dietrich, der fik en varm velkomst og endnu flere informationer med hjem om Thidemann-slægten fra sine fjerne slægtninge på Fanø:

Dette silhuetklip udgjorde beviset for, at der stadig eksisterer efterkommere af Thidemann-slægten rundt omkring i landet. Foto: Dorde Thidemann

- De kunne fortælle, at min tipoldefars søn købte et bryggeri i Middelfart og havde det i 30 år. De havde en gammel øltønde fra bryggeriet og nogle etiketter. Men de havde også et silhuetklip. Det var lavet af den første Thidemann, der kom til Middelfart, og da jeg så det, kunne jeg se, at jeg havde set det på et billede af stuen i Smedegade 15, så jeg fór hjem for at finde det billede. Så det var et bevis for noget familiært, siger Jørn Dietrich, der stadig gerne vil finde endnu flere fra Thidemann-slægten - hvis altså der findes flere.

Dette foto er fra stuen i købmandsgården i Smedegade cirka 1880. Det lille silhuetklip ses hængende på væggen. Kvinden i sofaen er Jørn Dietrichs tipoldemor. Foto: Jørn Dietrich

- Jeg er næsten sikker på, at der ikke er nogen med navnet Thidemann. Jeg ringede til én, der også hed sådan, men hun sagde, at hun ikke er ud af den slægt. Nogle af slægtens kvinder blev gift i et andet navn, så der kan sagtens være efterkommere, siger Jørn Dietrich, der håber, at han kan komme i kontakt med nogle mulige efterkommere af den tidligere store og magtfulde Thidemann-slægt.

Blå bog

Jørn Dietrich bor i København og er pensioneret bygningsingeniør og har slægtsforsket i mange år.

Jagten på viden om sin mors side af familien endte med at blive til en hel bog, der har fået navnet "Thidemann-slægten i Middelfart 1780-1980. Historien om en skipper- og købmandsslægt".

Bogen kan købes hos Jørn Dietrich ved at sende en mail på jdparkvej18@gmail.com. Så vil den blive sendt med posten.

Det er en bog med en personlig tilgang, idet den mest succesfulde af slægten, Knud Christian Thidemann, var Jørn Dietrichs tipoldefar. Han og hans datter, som skrev en del erindringer, er bogens omdrejningspunkt.

Jørn Dietrich er i øjeblikket ved at få udgivet en bog om sin oldemors bror, som var vagabond fra Kerteminde fra 1857 til 1939.

Når coronarestriktionerne tillader det, er det planen, at Jørn Dietrich skal holde foredrag om sin bog i Middelfart Museumsforening.

Thidemann-familiens første mænd har alle været sømænd. Denne skonnert fra 1862 med navnet Alexandra var delvist ejet af Knud Christian Thidemann. Maleriet tilhører i dag Dorde Thidemann. Foto: Dorde Thidemann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Melfar Posten

Jublende restaurantejer sælger mere end 100 schnitzler om dagen på Nørre Aaby Station: - Det har været totalt overvældende

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce