Annonce
Melfar Posten

Slut med at mangle til fyraftenssang: Musikaftenskolen har anskaffet 100 nye højskolesangbøger

DOF Middelfart Musikaftenskole er lige nu forhindret i at arrangere fællessang grundet corona, men når der åbnes op igen bliver det med nye højskolesangbøger. Privatfoto

Middelfart: DOF Middelfart Musikaftenskole har anskaffet sig 100 ekemplarer af den 19. og seneste udgave af Højskolesangbogen, der udkom i 2020.

Hidtil har musikaftenskolen haft 50 af den tidligere udgave, men det antal har ved arrangementerne fyraftenssang været for lidt, skriver musikaftenskolen i en pressemeddelelse.

De nye højskolesangbøger vil fortsat være opstaldet på Kulturøen, ligesom samarbejdet med biblioteket også består. Det betyder, at sangbøgerne kan benyttes af biblioteket til arrangementer og af andre foreninger i kommunen.

Der kommer dog til at gå en rum tid, før musikaftenskolen igen kan kalde til fællessang med de dugfriske bøger. Musikaftenskolen skriver i pressemeddelelsen, at man ikke forventer at kunne afholde fyraftenssang før på den anden side af sommerferien.

Middelfart Sparekasse har finansieret den nye samling af højskolesangbøger.

Vil man holde sig opdateret med tidspunkterne for kommende arrangementer med fællessang kan man gøre det på aftenskolens hjemmeside www.middelfart-musikaftenskole.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce