Annonce
Melfar Posten

Slut med at spise alene: Kvinderne spiser sammen i skolekøkkenet

Mad er noget, man nyder sammen. I hvet fald er du velkommen til at lave mad med og spise med de andre kvinder hver onsdag i ulige uger. Foto: Connie Jones
Ingen skal spise alene. I hvert fald behøver man ikke, for hver anden onsdag mødes kvinder fra Ejby og omegn for at lave mad og hygge sig sammen.
Annonce

Ejby: Der er da ikke noget så kedeligt som at spise alene, og det behøver man faktisk heller ikke, for i Ejby samles kvinder hver anden onsdag for at få en hyggelig aften, noget god mad og et glas vin sammen.

Det er Selvhjælp Fredericia-Middelfart, der har stablet arrangementet, der hedder "Spise med Qvinderne" på benene, men det er lokale tovholdere, der står for det.

i Ejby er det Connie Jones, der er medarrangør af de sociale onsdage.

- Det foregår sådan, at der er to, som er valgt, og de tager ud og handler og vælger menuen. Så skal vi enten have forret og hovedret eller hovedret og dessert. Der er også kaffe og et glas vin til maden, fortæller hun.

Tilbuddet er oprindeligt lavet til enlige kvinder, men alle er velkomne.

- Det er for dem, der savner nogen at være sammen med, og det er meget blandede kvinder, der kommer. Og vi har plads til flere, siger Connie Jones.

Damerne fordeler sig ud på hold og sørger for, at de forskellige retter bliver lavet. Foto: Connie Jones
Annonce

Kør med

I øjeblikket er de kvinder, der kommer, mellem 50 og 75 år, men aldersforskellen er ingen hindring for godt, socialt samvær og god mad.

- Vi har før gjort sådan, at vi hver gang har samlet lidt penge sammen, og til jul tog vi så på på julemarked i Tyskland. Og når skolen er lukket i ferierne, er der også tit én, der siger: "Så kom hjem til mig i stedet", fortæller hun.

Det koster 50 kroner at deltage i arrangementet, og tilmelding foregår hos Connie Jones på 26828495.

- Der er også nogle gange nogen, der har brug for et lift. Der hjælper vi også hinanden og kører sammen, siger hun.

"Spise med Qvinderne" sker hver onsdag i ulige uger i skolekøkkenet på Ejby Skole.

Maden laves efter opskrifter, som er udvalgt på forhånd. Foto: Connie Jones
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce