Annonce
Melfar Posten

Slut med Fakta i Gelsted: Nyt lavprissupermarked skal stå klar inden sommer

Nikolaj Jørgensen stod ligeledes i spidsen for Superbrugsen i Gelsted, da den i 2019 blev omdannet til den Fakta, som nu skal blive en Coop365-butik. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
De første Coop365-butikker åbnede i efteråret andre steder i landet, og nu får Gelsted også en af slagsen.

Gelsted: Der skal ikke længere være en Fakta i Gelsted.

Butikken skal nemlig inden for kort tid omdannes til en Coop365-forretning, som er et nyt lavprissupermarked, der åbnede de første steder i landet i efteråret.

Bestyrelsen i Brugsforeningen for Middelfart og Omegn godkendte beslutningen på et bestyrelsesmøde tilbage i marts.

Med Coop365-butikken får kunderne 1000 nye varer på hylderne, samtidig med at priserne får et hak nedad, særligt når det gælder frugt og grønt, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Det var ellers tilbage i 2019, at Superbrugsen i Gelsted blev omdannet til en Fakta, der også dengang ifølge brugsforeningen trak flere kunder til med lavere priser, bedre åbningstider med mere. Men Coop365-forretningen skal nu sikre, at der også er endnu flere varer at vælge imellem, end der er i dag, lyder det.

- Og suppleret med en helt vildt fantastisk atmosfære, som man ikke oplever i andre discount-butikker, i form af farver, indretning og ikke mindst mit gode personale, udtaler butikschef Nikolaj Jørgensen i pressemeddelelsen.

Det vil fortsat være det samme personale, man møder i butikken, udover at Julie Stjerneborg Falch Olsen tiltræder som souschef den 1. september 2021. Hun er i dag ledertrainee i Kvickly i Middelfart.

Fakta vil ikke holde lukket nogle dage i byggeperioden, som gerne skulle vare indtil omkring uge 27, så den nye butik kan åbne for kunder inden sommerferien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Socialt udsatte kaster sig ud i stor udfordring i Middelfart: Værestedet Broen for livet er om to uger vært for DM i petanque for socialt udsatte

Melfar Posten

Efter flere års lukning står Strib Bibliotek endelig klar: - Det har været langstrakt, men vi har taget det med tålmodig venten

Melfar Posten

Klassisk koncert med unge talenter

Annonce