Annonce
Melfar Posten

Socialt frirum for udsatte børn og unge: Blå Kors arrangerer sommerlejr i Middelfart

I år afholder Blå Kors sommerlejr i Middelfart i uge 28. På billedet ses en tidligere Blå Kors sommerlejr ved Hald Sø i Midtjylland. Arkivoto: Agata Lenczewska-Madsen/Ritzau Scanpix
Blå Kors arrangerer i år ni sommerlejre landet over for udsatte børn og unge, den ene er på Strib Idrætsefterskole.

Nordvestfyn: I uge 28 inviterer Blå Kors børn og unge til sommerlejr på Strib Idrætsefterskole.

Sommerlejren er én af ni, som Blå Kors i hele Danmark arrangerer for udsatte børn og unge i aldersgruppen syv til 20 år. Det er blandt andet børn fra familier med alkohol- og stofmisbrug, psykisk sygdom, fattigdom og andre sociale udfordringer.

Formålet med sommerlejrene er at give børn og unge et pusterum fra hverdagens udfordringer og give dem gode succesoplevelser med hjem. Og efter et år med isolation og begrænset fysisk samvær er trivslen sat under pres, og behovet for det sociale frirum er stort.

Det skriver Blå Kors i en pressemeddelelse.

- Der er ingen tvivl om, at behovet for lejrene er kæmpestort igen i år. Vi vil som organisation gerne gøre en særlig indsats for at give de mange børn og unge, som har været ekstra udfordrede af coronaåret, et socialt frirum i sommerferien, hvor det handler om at have det sjovt og få nye venner, skriver projektleder for Blå Kors Ferielejre, Sandra Trampedach Junget.

Sommerlejren i Middelfart er målrettet aldersgruppen 10 til 14 år og har plads til 38 deltagere.


Der er ingen tvivl om, at behovet for lejrene er kæmpestort igen i år.

Sandra Trampedach Junget


Allerede nu har flere af lejrene modtaget mange tilmeldinger. Oftest er det forældre, værger eller familiebehandlere i kommunen, der tilmelder børn og unge, men også folkeskolelærere spiller en rolle i at gøre opmærksom på muligheden. Det skriver Blå Kors i pressemeddelelsen.

- Vi får rigtig positive tilbagemeldinger både fra børnene og dem, som sender dem afsted på lejrene. Børnene udvikler sig rigtig meget i løbet af en uge og bliver tanket op med selvtillid, succesoplevelser, håb og livsmod. Mange af dem glæder sig allerede ved lejrens afslutning til at skulle på lejr igen til næste sommer eller til jul, hvor vi også afholder lejre, skriver projektleder Sandra Trampedach Junget i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Nyt vaccinationssted i Middelfart er kun for de hurtigste: - Nu har jeg ventet i 13 måneder, så lad mig vente et par uger eller tre mere

Annonce