Annonce
Melfar Posten

Spraglede redekasser og en enkelt havørn til Naturens Dag

Mads Winther, formand for Fjelsted Borgerforening, var på Fjelsted Fælled hele dagen, hvor ale var velkomne til at lave et snobrød eller bygge sit eget fuglehus. Foto: Mia Harm Madsen
Flere steder i Middelfart Kommune var der arrangementer til Natures Dag i søndags, men der var stor forskel på fremmødet de forskellige steder. I Fjelsted lavede de snobrød og spraglede redekasser, og i Føns kiggede de efter fugle og gæster.
Annonce

Fjelsted og Føns: Den skarpe lugt af røg havde spredt sig over hele Fjelsted Fælled i søndags, hvor der blev afholdt Naturens Dag. Som så mange andre steder i landet var der gjort klar til gode oplevelser, og helt specielt for Fjelsted var Fælledens nye bålhytte blevet indviet, og det var herfra, at røgen spredte sig. For naturligvis skal der laves snobrød i en ny bålhytte.

Selv om den først blev indviet i søndags, har den stået klar siden før sankthans. Det var nemlig planen, at den skulle indvies allerede der, men da sankthans og næsten alt andet i hele landet blev aflyst hen over sommeren, så måtte indvielsen altså vente.

Der blev hamret og banket, så fuglene kunne få et godt sted at bygge en rede. Foto: Mia Harm Madsen

Fjelsted Fælled er åben for alle, og det samme er bålhytten, så nåede man ikke forbi på Naturens Dag, er der heldigvis altid adgang til området med boldbaner, legeredskaber og bålhytte samt sheltere.

Mens bålhytten var til menneskene, var der også tænkt på fuglene, og muligvis kommer fuglene i Fjelsted til at bo i nogle af de flotteste redekasser i hele landet.

Ud af trærester var der savet "lav-selv-redekasser", og med adskillige tuber farvestrålende maling var der dannet et perfekt lærred til et spraglet fuglehjem.

Annonce

En ørn til Naturens Dag

I Føns spejdede de til gengæld langt efter gæster til Naturens Dag.

Her skulle det store åbningsarrangement have fundet sted, og Youtube-stjernerne Mika og Tobias skulle have skudt dagen i gang for hele kommunen. Det blev aflyst på grund af corona, men det betød ikke, at alt andet i Føns var aflyst.

I Føns kiggede de langt efter besøgende. Til gengæld kiggede fuglene forbi ved Dansk Ornitologisk Forenings stand ved Kridthuset. Foto: Mia Harm Madsen

Så derfor stod Dansk Ornitologisk Forening og Naturfredningsforeningen ved Kridthuset i Føns og kiggede efter fugle i stedet.

Der var da også op til flere spændende fugle, der valgte at kigge forbi. En lys musvåge sad og lurede lidt i toppen af et vindblæst birketræ, inden den kredsede hen over ornitologerne til deres store begejstring.

Føns er meget rig på fugle, og hvis du skulle have lyst til at kigge nærmere på dem, er der gode muligheder, i det de eneste to arter af hjemmehørende rovfugle, der ikke kommer i Føns, er vandrefalken og kongeørnen.

En lys musvåge var blandt de fugle, man kunne spotte fra Føns i søndags. Foto: Mia Harm Madsen

Ja, selv havørnen kiggede forbi til Naturens Dag i Føns.

Der blev ikke sparet på de flotte farver, når fuglehusene først var hamret sammen. En heldig fugl kan flytte ind i dette hus meget snart. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Kom til Self kvindeaften

Melfar Posten

Kragh sikrede dansk Tour-triumf i Lyon

Annonce