Annonce
Melfar Posten

Stille kamp på en ternet slagmark

Koncentrationen var dyb, da de 36 deltagere grublede over det næste træk. Foto: Mia Harm Madsen
Koncentrationen var så tyk, at man kunne skære i den, da der lørdag var turnering i hurtigskak i byrådssalen i Middelfart.
Annonce

Middelfart: Der blev grublet, så det knagede i byrådssalen lørdag, og man kunne bogstaveligt talt høre en knappenål falde til jorden til trods for, at mere end 40 mennesker sad i byrådssalen og konkurrerede. Det var nogle af verdens bedste, der kom til byen for at give lidt modstand på den ternede slagmark. 36 skakspillere fra store dele af Region Syddanmark ville gerne tage udfordringen op, da Middelfart Skakklub inviterede til hygge-turnering i hurtigskak, og blandt deltagerne kunne man finde tre tidligere verdensmestre, som man kunne prøve sine egne evner af mod. Danske verdensmestre, faktisk.

Det hele startede et helt andet sted, nemlig på parkeringspladsen ved Strib Vinterfestival.

- Jakob Petersen og jeg var frivillige ved Strib Vinterfestival sidste år. Vi havde parkeringsområdet, og der havde vi jo god tid til at stå og snakke, og der blev vi enige om, at vi gerne ville vise skakken frem i et andet sted end i klublokalet. Så kontaktede vi Jørn Sloth, der er verdensmester i korrespondanceskak fra 1975 til 1980 ( via brev. red.). Han syntes, at det lød spændende og ville gerne komme, fortæller Jacob Kloch, der er formand for Middelfart Skakklub.

Jørn Sloth er desuden bosat i Middelfart.

Jacob Kloch ( med blå bluse) dyster her imod Curt Hansen, der er juniorverdensmester fra 1984. Og så endda under kamerabevågenhed af TV2 Fyn. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce

Tricks i ærmet

Og skal man spille mod de bedste af de bedste i Danmark, så findes der to navne mere, som er interessante: Curt Hansen, der var juniorverdensmester i 1984 og Jens Kristiansen, der blev seniorverdensmester i 2012. Også de ville gerne komme til skakturneringen, og sådan gik det til, at man kunne teste sig selv op mod verdens bedste.

- Her kan alle deltage. Det er ikke sådan, at vi lader de gode spille mod de gode og de dårlige mod de dårlige, fortæller Jacob Kloch, der selv havnede i et spil over for Kurt Hansen. Med en ærgerlig grimasse måtte han efterfølgende konstatere, at den tidligere verdensmester havde mange gode tricks i ærmet, som han ikke slev kunne hamle op med.

Der findes tre discipliner i skak: lynskak, hurtigskak og almindelig skak. Ved hurtigskak får hver deltager 20 minutter. Med hurtigskak ved dagens turnering kunne man nå at afvikle alle runder på én dag.

Du kan se resultaterne fra turneringen her: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26301

Der blev spillet hurtigskak i byrådssalen. I hurtigskak har hver deltager 20 minutter til at lave samtlige af sine træk. Foto: Mia Harm Madsen
Det var kun mænd, der deltog i dagens turnering. Jacob Kloch vurderer, at kønsfordelinegn i skak ligger på 95 - 5 i mændenes favør, så det er en ret mandsdomineret verden. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce