Annonce
Melfar Posten

Stor affaldsplan i gang: Kommunen har indkøbt skraldespande i hundredvis

Det krævede rigtig mange nye affaldsspande i Svendborg, da den nye skraldeordning skulle implementeres. Middelfart Kommune har også for nylig købt et stort antal affaldsspande og kuber, der i de kommende uger skal fordeles rundt på kommunale institutioner. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Mens mange borgere efterhånden har vænnet sig til at sortere deres affald i husholdningen, kommer det nu også til at være et krav på skoler og andre offentlige institutioner.
Annonce

Nordvesfyn: Nu skal kommunale institutioner også sortere affaldet og leve op til de krav, der pålægges private.

Fra 1. marts vil skoler, biblioteker, børnehaver og så videre få hentet deres sorterede affald ligesom private. Det betyder, at eksempelvis børn i skoler, børnehaver og kommunalt ansatte skal til at smide eksempelvis papiret fra madpakken i en beholder og resterne af rugbrødsmaden i en anden beholder. Præcis, som de gør nu derhjemme.

Allerede i 2019 og 2020 foretog Affald og Genbrug forsøg med nogle institutioner, der selv havde meldt sig til at deltage.

Her blev der gjort en masse erfaringer, der blev samlet i et idékatalog, som man kan se på Affald og Genbrug’s hjemmeside under fanen ”kommunale institutioner”. Efterfølgende er turen kommet til udrulning af den nye ordning i 92 institutioner, inklusiv dem der var med i forsøget, hvilket i først ombæring resulterede i en bestilling på 331 affaldsbeholdere og 38 affaldskuber, hvor sidstnævnte er i størrelserne 1, 3 eller 5 kubikmeter.

Annonce

Affaldskuber i bybilledet.

Tovholder på udrulningen og projektleder hos Affald og Genbrug, Karin Storkholm, var blandt andet i efteråret ude og besøge de forskellige institutioner og aftale størrelse på beholderne og tilbyde vejledning omkring den indendørs sortering og få en forståelse for den enkelte institutions behov.

- Der er meget forskel lige fra det lille bibliotek og til de store skoler. Nogle ønsker at indkøbe stativer med hjul på, andre vil have noget hængende på væggen og nogle vil have flytbare stativer.

- Institutionerne har taget helt fantastisk imod os. Det har været en fornøjelse at være rundt hos dem. Vi bliver mødt af spørgsmål som, ”hvornår får vi også plast?”. Det samme har vores borgere spurgt om, og det er ved at blive planlagt, siger Karin Storkholm.

Næsten alle kommunale institutioner er klar 1. marts og kan se frem til, at de mange nyindkøbte beholdere snarligt vil blive leveret i de kommende uger. Der vil dog være et par stykker, der må vente en måneds tid længere.

- Eksempelvis marinaen går fra at bruge nogle vippecontainere til at bruge nogle grønne kuber, fordi de gerne vil signalere, at havnen er et sted, hvor man sorterer. Og der skal vi lige have nogle hjem til dem, siger Karin Storkholm.

Annonce

”Walk the talk”

At den nye affaldsordning nu også skal gælde de kommunale institutioner, var et punkt på Middelfart Kommunes seneste byrådsmøde, hvor samtlige politikere stemte for. Og det er kun rimeligt, fordi Kommunen skal "walk the talk, fortæller formand for miljø og energiudvalget Morten Weiss-Pedersen (K).

- Det synes jeg kun er rimeligt, når vi er efter borgerne som kommune med sorteringen, sagt med et glimt i øjet, skal man selvfølgelig også sørge for, at vi selvfølgelig også skal, siger Morten Weiss-Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce