Annonce
Melfar Posten

Stribe af indbrud har hærget Middelfart i weekenden

Mange indbrud i Middelfart henover weekenden. Foto: Katrine Becher Damkjær
Den seneste weekend har der været hele fire indbrud i villaer i Middelfart, hvor der i specielt to af tilfældene blev taget mange ting.

Middelfart: Der har været mange lange fingre på spil i Middelfart henover weekenden, hvor hele fire indbrud er blevet meldt til politiet.

På Bros Alle er der om lørdagen i tidsrummet 9.30 til 21.15 blevet begået et indbrud, hvor et vindue er blevet brudt op for at få adgang til villaen.

- Der er stjålet en Makita skruemaskine, et Rolex-ur, to Breitling-dameure, diverse smykker, en masse parfumer, noget andet el-værktøj og nogle kontanter, fortæller Johni Müller, der er politikommissær ved Fyns Politi.

Annonce

På Færøvej har der også været indbrudstyve på spil i en villa, hvor der også er blevet brudt et vindue op. Her har familien været væk hjemmefra i weekenden.

- Gerningstidsrummet strækker sig fra fredag klokken 12 til søndag klokken 20.21. Beboerne er kommet hjem til et gennemrodet hus, hvor der er blevet stjålet en del smykker og noget sølvtøj, fortæller Johni Müller.

Tog ingenting

Men det er ikke de eneste, der har haft ubudne gæster. Også på Havevænget har der været et lidt mystisk indbrud.

Det er sket et sted mellem klokken 16 lørdag og frem til klokken 11.50 om søndagen. Her er indbrudstyven kommet ind ved at bryde en terrassedør op.

- Alt er blevet gennemrodet, men der er umiddelbart ikke blevet stjålet noget. Der var blandt andet flere designereffekter, der ikke er blevet taget, siger Johni Müller og fortæller, at politiet ikke ved, hvorfor der ikke er blevet taget noget.

Weekendens fjerde indbrud blev begået på Telefonvænget, som er i nærheden af Havevænget.

- Der er blevet knust en rude, og så har man været rundt i huset og gennemrode det hele. Der er kun blevet stjålet en Apple-computer, siger Johni Müller og fortæller, at gerningstidsrummet for det indbrud strækker sig fra lørdag klokken 10.47 til søndag klokken 9.38.

Johni Müller fortæller videre, at der ingen mistænkte er i nogle af sagerne, mens politiet heller ikke har mistanke om, at indbrudene kunne have nogen sammenhæng.

Annonce
Melfar Posten

Stor nytårskoncert klar til at slå dørene op trods restriktioner

Annonce
Melfar Posten

Ung præst vender næsen hjemad: - Jeg glæder mig til at slå rod med min kone og børn

Annonce
Melfar Posten

Trygfonden drysser penge ned over Nordvestfyn: Her lander de

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Ingelise er guld værd for beboerne på Egebo: - Det er jo bare noget, jeg gør

Melfar Posten

Mens varmepriserne er eksploderet flere steder i landet: Nordvestfynske fjernvarmekunder får holdt prisen i ro

Melfar Posten

Kunne du forudse, hvad der skulle ske i 2021? Her er svarene på sidste års nytårsquiz

Melfar Posten

Kan du forudse, hvad der kommer til at ske i 2022: Deltag i Melfar Postens store nytårs-quiz her

Melfar Posten

Kommunens nye hjemmeside erstatter 13 år gammel forgænger: Så meget koster den

Melfar Posten

Over halvvejs: Anna Pippi snart på vej mod sin største drøm om at kunne gå

Melfar Posten

Smittetallene er ikke en forhindring: Skøjtebanen åbner, men der går lidt tid endnu

Melfar Posten

Parkerings-skilte pillet ned: Fik folk til at glemme elementær regel

Melfar Posten

Kreativt makkerpar giver ''Byens Bedste Service'': - Nu, hvor vi har vundet, forpligter det

Melfar Posten

Tip fra Bib: Karen Blixen forever

Melfar Posten

Joachim har en skitse over, hvordan man sprænger Lillebæltsbroerne i luften: Nu fylder han 100 år

Melfar Posten

Christians efterskoleår blev til ungdomsdokumentar på DR: - Efterskolen var én stor kreativ proces 24/7

Annonce