Annonce
Melfar Posten

Sygdomme og epidemier gennem tiden: Snus, sprut og tobak var husråd mod den spanske syge

Her epidemisygehuset i Middelfart, som blev opført i 1895. Arkivfoto: Middelfart Byarkiv
Den lokale forfatter Lisbeth Vognsen har kigget dybt i historiebøgerne og fundet mange gode og interessante historier fra sygdomsudbrud og pandemier gennem flere hundrede år. Både globalt og helt lokalt. Lad dig rive med af fortællinger fra fortiden.
Annonce

Middelfart: I 1877 blev det første sygehus i Middelfart oprettet. Det lå på Blindebomsvej og rummede 90 patienter.

Sygehuset blev udvidet med en epidemiafdeling med 12 senge i 1895. Man kunne her isolere folk med smitsomme sygdomme som tyfus, polio, difteri og skarlagensfeber.

Hans Thoeslev, der flyttede til byen som syv-årig i 1913, beretter i sine erindringer, at epidemier som difteri og skarlagensfeber ”grasserede af og til”. Han blev smittet med skarlagensfeber og var isoleret på epidemisygehuset i otte uger.

Han fortæller, at huden skallede af i store flager, og at han ikke måtte modtage besøg. Familier til de isolerede måtte få kurve med gaver hejst op i en snor ved gavlen. Han fortæller videre: ”Hygiejnen var tilrettelagt sådan, at de store børn skulle vaske de små, og hver 14. dag gav bestyrerinden os fællesbad i en stor zinkbalje uden at skifte vand. Hvis jeg ikke husker galt, var der fire til seks patienter på hver stue”.

Epidemihuset kan ses fra Bag Haver, men er nu indrettet til lejligheder.

På Kappelsbjerg, nær vandet, ude omkring NKT, lå der et epidemi- og karantænehus, bygget i 1885. Søfolk, som medbragte smitsomme sygdomme, kunne komme i karantæne her. På kort over Middelfart fra den tid er karantænehuset aftegnet, og Christian (Janus) Jensen fortæller i sine erindringer fra 1902-16:

”For enden af stien langs stranden ligger karantænehuset. Hvis der kommer skibe i havn med nogen ombord, der har smitsomme sygdomme f.eks. med kolera eller pest, så skal de indlægges her. Alt tøj, fra patienter med smitsomme sygdomme på sygehuset, kommer også herud og bliver desinficeret. Det har Peter fortalt mig, det er hans bedstefar, der passer det.”

I 1918 hærgede den spanske syge over det meste af verden, og, ligesom vi ser det i dag med udbruddet af corona, blev også biografer, koncerter og offentlige samlingssteder lukket under pandemien. Arkivfoto: Middelfart Avis/ Middelfart Byarkiv
Annonce

Sygdomme hærgede Europa

Gennem tiderne har Europa været hærget af smitsomme sygdomme, der spredte død, skræk og rædsel.

Den store pest-epidemi, der hærgede fra omkring 1350 - ”Den sorte Død” - dræbte halvdelen af Europas befolkning. Smitten kom fra rotter. Behandling var dengang ikke mulig, men i nogle byer indførte man 40 dages karantæne for skibe med syge ombord. Ordet 'karantæne' kommer af italiensk for '40 dage' (quaranta giorni).

Det var Venedig, der omkring år 1400 indførte isolation af skibe og syge på en ø i 40 dage. Pest-epidemier kom i bølger med 20-30 års mellemrum; sidste gang i Danmark i 1711. På den tid anlagde man assistenskirkegårde for at få plads til de mange døde.

I Middelalderen var spedalskhed en frygtet sygdom. Den er en infektionssygdom og smitter ved hudkontakt eller via hoste og nys. Man isolerede syge i Sct. Jørgensgårde, der tit lå udenfor byerne. Nogle steder skulle de syge gå med en klokke eller en genkendelig dragt, når de var inde i byerne og tigge mad. Det er usikkert, om der har været en Sct. Jørgensgård i Middelfart.

Sct. Jørgen eller Sct. Georg er de spedaldskes værnehelgen. Lokalhistorikeren Behrendt mente, at en bygning, der i 1623 lå på stranden nedenfor kirken og som blev kaldt Gjordshuset, var en sådan bygning. Så kunne navnet Sct. Georg være blevet forvansket af eftertiden til Gjord.

Annonce

Malkepiger uden kopper

Tidligt, omkring 1796, opdagede en engelsk læge, at malkepiger, der malkede køer, der havde kokopper, ikke fik sygdommen. Han fandt da på at ridse hul på folks hud og pode kokoppe-materie i såret. Så fik de vaccinerede ikke sygdommen. Denne vaccination brugtes i Danmark fra først i 1800-tallet og fortsatte indtil 1974-76. Iøvrigt betyder 'vacca' (latin) eller 'vache' (fransk) ko, så derfra har man ordet vaccination.

I begyndelsen af 1800-tallet var der en række koppeepidemier i Danmark, og det blev da lovbefalet i 1810, at man skulle vaccineres og skulle kunne fremvise en koppeattest ved skolestart og når man skulle giftes. Sygdommen vendte i de følgende år tilbage i mindre epidemier.

I 1872 var købmand Knud Thiedemann, Smedegade, i København for at se Industriudstillingen, og tre af hans børn, Oline, Christian og Margrethe, var med. Christian blev smittet med børnekopper, og hjemme igen smittede han derefter Oline og lillesøsteren Minna. De blev isoleret i hver sit værelse i 14 dage. Olines tilfælde blev mildt, da hun var vaccineret, men Minna led meget og fik et vansiret ansigt.

Familien havde et par år før haft skarlagensfeber og var syge hele sommeren. Den yngste søster på et halvt år døde af sygdommen.

Under koleraen i 1800-tallet måtte man kloakere for at få ledt inficeret vand væk fa byen, og derfor fik MIddelfart sin første kloak under Gimbels Gyde i 1885. Her et kort over området fra 1890. Arkivfoto: Middelfart Byarkiv
Annonce

Middelfarts første kloak

I 1800-tallet var de store epidemiers tid forbi – troede man. Men så slog en ny og ukendt epidemi til: koleraen. Den ramte Danmark i 1853; især i de store tætbefolkede byer. Sygdommen kom ikke til Middelfart. Smitten spredtes med drikkevandet. Det offentlige gjorde en stor indsats med rensning af drikkevand og rendesten samt med at organisere sundhedsvæsenet.

Dette betød, at man oprettede sygehuse i byerne, og som sagt byggede man sygehus i Middelfart i 1877. Endvidere begyndte man at kloakere, og i Middelfart lagde man den første kloakledning omkring 1885 under Gimbels Gyde. Den mundede ud direkte i stranden.

Tuberkulose ramte især den fattige befolkning og kaldtes også brystsyge. I 1882 opdagede en tysk læge tuberkulose-bacillen. Sygdommen smitter med dråber fra spyt og hoste, og den krævede 5-6000 døde om året. Man isolerede de syge på sanatorier og plejede dem med lys og frisk luft.

Med Pasteurs påvisning af bakterier og deres betydning for sygdomme, opdagelsen af tuberkulose-bacillen samt opdagelsen af penicillin i 1928 af Fleming, kunne mange infektionssygdomme helbredes.

Man fandt et virksomt middel mod tuberkulose – streptomycin – i 1943, og nu kunne man helbrede sygdommen. Allerede i 1935 var man dog begyndt at give calmette-vaccinationer. I Danmark ophørte man med disse vaccinationer i 1980'erne.

På Sindssygehospitalet oprettede man en tuberkuloseafdeling ca. 1955. Bygningen blev senere terapiafdeling.

Annonce

Den spanske syge fra USA

Polio (børnelammelse) er en virus i hjerne og rygmarv, og sygdommen ramte især børn og unge mennesker. Den sidste epidemi ramte Danmark i 1952. Man vaccinerede mod sygdommen fra 1955 til 2004. Fra 1966 fik børn vaccinen dryppet på en sukkerknald.

Den spanske syge (1918-20) startede i marts 1918 under den første verdenskrig, der havde raset i næsten tre år. Sandsynligvis opstod den smitsomme fugleinfluenza i Kansas i USA. Sygdomsbærer nummer 0 var en ung landmand, der havde ænder. Han blev indkaldt som rekrut på en kaserne. De skulle til Europa for at kæmpe, da USA havde erklæret krig mod Tyskland og Østrig-Ungarn. Allerede på troppetransportskibet blev mange syge, og soldaterne medbragte sygdommen, der angriber lungerne ved luftbåren smitte.

Sygdommen kom altså ikke fra Spanien, men da Spanien var neutralt og ikke underlagt pressecensur, kom de første meldinger om sygdommen derfra. Især, da den spanske konge fik sygdommen. Derfra fik den sit navn.

Epidemien varede 500 dage og krævede 50-60 millioner menneskeliv – mange flere, end der faldt i krigen. Den bredte sig til alle kontinenter undtagen Australien og kaldes så en pandemi.

Annonce

Tobak og spiritus mod sygdom

I Middelfart var mange hjem i 1918 præget af, at familiefaderen var indkaldt til sikringsstyrken. På grund af en regnfuld sommer var der misvækst, og fattigdommen og arbejdsløsheden var stor. Et par gange om ugen var der folkebespisning af børn og gamle. Mange dagligvarer var rationerede, og i adskillige hjem havde man en gris, og man kunne få støtte til et forråd af kartofler(en tønde). Man dyrkede tobak mange steder på Vestfyn.

I efteråret 1918 håbede mange på fred, men en fjende kom fra en anden kant: Den spanske syge. Man fik meldinger om, at sygdommen hærgede hele Europa, og en dag kom nyheden i avisen om, at der var næsten 8000 tilfælde i København. Nu blev der udstedt cirkulærer.

I Middelfart blev skolerne lukket, og børn under 16 år måtte ikke gå i biografen. De voksne måtte stadig gerne gå til andespil, bal og andre fester. Man mente, at de havde opnået immunitet efter en tidligere mildere influenzaepidemi.

Men den 26. oktober bekendtgjorde by- og herredsfoged Stephensen, at teatre, biografer, offentlige danselokaler og andre forlystelseslokaler skulle lukke indtil videre. Der var da sket en stigning af smittede – 10 til 15 tilfælde pr. dag i Middelfart by.

Blandt Middelfarts borgere gik flere husråd på omgang: Gavnlig virkning af spiritus, store mængder snus, renlighed, frisk luft, terpentin i kogende vand, æbler og tobak.

Man håbede, at byen skulle slippe billigt, men epidemien bredte sig med rivende hast. Den 1. november var der 40 nye tilfælde, og en uges tid inde i måneden var der dødsfald. Skomager Leth-Petersen familie blev ramt af en tragedie, idet han og hans kone mistede fire af deres fem børn.

”Det lille sygehus” (epidemisygehuset på Blindebomsvej. (Det 'nye' sygehus på Brovejen blev bygget i 1916)) var fuldt belagt, og der var kun en læge og en sygeplejerske til de ca. 300 syge, så mange mennesker fik ingen hjælp. Men hjælpsomheden blandt borgerne var stor. De raske bragte mad ud til deres syge naboer.

I november stilnede antallet af nye tilfælde af, og skolen blev åbnet og offentlige forsamlinger tilladt. Også biografen fik tilladelse til at vise film – men der skulle luftes grundigt ud mellem forestillingerne.

Epidemien blussede dog atter op omkring jul, og der var mange slemme tilfælde med dødelig udgang. Så sent som i juli var der et par tilfælde, men nu ebbede epidemien ud.

Siden 1. verdenskrig har der været flere epidemier rundt om i verden. De fleste skyldes, at virus muterer og får nye former. Af epidemier rundt om i verden kan nævnes den asiatiske H2N2 i 1957, den dødelige coronainfluenza SARS i 2002-2003 og MERS i 2012, hvor smitten kom fra dromedarer.

Der har været andre tilfælde af fugle- og svineinfluenza. I Afrika har ebola hærget, og kontinentet har og har haft mange tilfælde af hiv-smittede. Derudover er mæslinger meget smittefarlig, og europærerne bragte smitte med til f.eks. Grønland og Sydamerika, hvor sygdommen dræbte utallige mennesker, der jo ikke havde immunitet mod sygdommen.

I Østjylland er i februar 2020 nævnt en mindre kighoste-epidemi.

Den spanske syge var en fugleinfluenza; denne tids pandemi med influenza er en coronavirus, Covid-19, der menes at stamme fra flagermus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce