Annonce
Melfar Posten

Tip fra bib: 50 år på tronen

Skulle du have lyst til at vide mere om dronningen, kan bøgerne naturligvis lånes på biblioteket. Foto: Maria Guldager Rasmussen
Om få dage er det 50 år siden, at Dronning Margrethe blev dronning. I den anledning kigger Tip fra bib på bøger, der - naturligvis - handler om regenten.

Tip fra bib: Den 14. januar 2022 er det 50 år siden, Dronning Margrethes far, kong Frederik 9., døde. Og dermed er det også 50 år siden, Margrethe blev dronning og indtog den danske trone. I anledning af Hendes Majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum har Tip fra Bib zoomet ind på nogle af de mange bøger, der findes om dronningen, hendes liv og virke.

Monark og menneske - Fjorten fortællinger om dronning Margrethes 50 år som regent af Thomas Larsen

Som titlen afslører, er denne bog netop blevet til i anledning af Dronningens regeringsjubilæum. Heri er en række kendte og prominente personer, der alle på en eller anden måde har haft berøring med Dronningen, interviewet om Hendes Majestæt.

Det gælder fx den norske kronprins Haakon, statsminister Mette Frederiksen og kunstneren Bjørn Nørgaard, men også private relationer som de to nære veninder Birgitta Hillingsø og Marianne Haslund-Christensen. Bogen tegner dermed både et billede af Dronningen som regent, som kunstkender og –udøver og som privat person.

Annonce

Undervejs – Erindringer 1940-1972af Dronning Margrethe fortalt til Tom Buk-Swienty

I efteråret udkom dette storslåede erindringsværk, hvor Dronningen beskriver tiden fra sin barndom til og med hendes kroning i 1972. Dermed bliver dette ikke fortællingen om Dronningen som dronning, men derimod om de år, der gik forud, og som formede Margrethe til at blive den, vi kender hende som i dag.

Hun fortæller levende og engageret om bl.a. at være barn af Besættelsen og af en familie, hvis tråde går helt tilbage til Gorm den Gamle. Om skolegang og dannelsesrejser, om kærligheden til arkæologi, der har bragt hende på udgravninger rundt omkring i verden, og naturligvis om forelskelsen i den franske diplomat grev Henri de Monpezat.

Med lige dele selvironi, humor og alvor lukker Dronningen op for de første 32 år af sit liv.

Annonce

500 citater af Dronning Margrethe af Jens Andersen

Den 16. april 2020 fyldte Dronningen 80 år, og i den anledning opdaterede Jens Andersen bogen ’Om man så må sige - 350 Dronning Margrethe-citater’, som er fra 2012.

Det kom der ’500 citater af Dronning Margrethe’ ud af, og indholdet i denne nye udgave er hentet fra 1960’erne til og med nytårstalen i 2019. Citaterne er hentet fra både bøger, artikler, interviews og taler, og samlet giver de et fint indblik i Dronningens tanker om diverse.

Annonce

Margrethe - En lille dronning af Louise Rosenkrands

Familiens yngste kan lære Dronning Margrethe at kende gennem denne fine billedbog, som er for børn i alderen 4 til 10 år. Bogen fortæller i ord og billeder om Dronningens liv, fra hun blev født og frem til i dag. Hvordan hun blev født og voksede op under Besættelsen, rejste rundt på Kongeskibet Dannebrog med sin familie, begyndte at interessere sig for arkæologi og forelskede sig i en franskmand.

Annonce
Melfar Posten

KirkeKino

Annonce
Melfar Posten

Jakob Sveistrup giver intimkoncertRestaurant Marsvinet

Annonce
Melfar Posten

Skatere vil have plads på ny marina: Nu går jagten på penge til udendørs og indendørs baner i gang

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Butikken er Christians anden dagligstue: Corona og Byens Bedste har givet endnu mere lokal opbakning til Ejbys herretøjsforretning

Melfar Posten

Nytårskoncert med Vokalgruppen Fontana i Asperup kirke

Melfar Posten

Nytårsjazz i Ejby Kirke

Melfar Posten

Karen Blixens liv og forfatterskab

Melfar Posten

Skolebørn fikser deres egne cykler i nyåbnet værksted: - Vi vil gerne have, at vores elever bliver selvhjulpne

Melfar Posten

Stressramte Hanne kom ovenpå igen med urgammel bevægelsesform: - Jeg var ikke kommet igennem det uden

Melfar Posten

Stor nytårskoncert klar til at slå dørene op trods restriktioner

Melfar Posten

Ung præst vender næsen hjemad: - Jeg glæder mig til at slå rod med min kone og børn

Melfar Posten

Blomster til formanden: Jens hyldes for sit arbejde for seniorerne i Brenderup

Melfar Posten

Maria tipper Nordvestfyn om de bedste bøger: - Min læge sagde, at det var en dårlig idé, at jeg blev ved med at læse

Melfar Posten

Spar Nord sætter lys på Middelfart i nyt handelskoncept: - Selvom vi flytter, vil vi gerne byen

Annonce