Annonce
Melfar Posten

Tip fra Bib: Glædelig Fars Dag

Litteraturformidler ved Middelfart Bibliotek, Maria Guldager Rasmussen, ser i denne uge på faderskabet. Foto: Maria Guldager Rasmussen
Denne gang er det far, der hyldes i Tip fra Bib.

Tip fra Bib: Tip fra Bib deler naturligvis sol og vind lige, så når vi i maj markerede Mors Dag skal Fars ditto selvfølgelig ikke gå ubemærket hen. Og det kommer den nemt til, da den falder sammen med Grundlovsdag den 5. juni, og fejring af Grundloven er det jo ikke nemt at hamle op med.

I Danmark har vi fejret Fars Dag siden 1935, og trods et tidligere fælles nordisk forsøg på at rykke dagen til den 2. søndag i november, er og bliver det Fars Dag den 5. juni her til lands. Så må fædrene slås med Grundloven om opmærksomheden, men nu har Tip fra Bib i hvert fald gjort sit til, at ingen fædre skal glemmes i år. Måske kan dagen markeres med læsning af en god bog, der handler om fædre?

Fædre og sønner af Ivan Turgenev

Vi lægger ud med en gammel, klassisk roman fra 1862 af den russiske forfatter Turgenev (1818-1883). Her er vi tilbage i zartidens Rusland, hvor generationskløften mellem fædre og sønner tydeliggøres ved, at den ældre generation ønsker at bevare samfundet, som det er, mens den yngre drømmer om forandring og revolution. Lægen Bazarov hører til de sidste, men trods hans aversion mod alle former for romantik, forelsker han sig alligevel håbløst i en overklassekvinde. Selv de mest stålsatte ideologer kommer åbenbart til kort overfor kærligheden.

Annonce

Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee

Vi bliver i klassikergenren, men rykker nogle år frem i tiden – nærmere betegnet 1960, hvor Harper Lee (1926-2016) udgav sin populære, og senere filmatiserede, roman ’Dræb ikke en sangfugl.’ Romanen handler om pigen Scout, hendes bror Jem og deres far Atticus Finch. I sin egenskab af advokat beslutter Atticus at forsvare en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde. Racehadet i det lille amerikanske samfund er til at tage og føle på, men Atticus lærer sine børn, at man er nødt til at prøve at gøre det gode. Også selvom det ikke altid er det gode, der går af med sejren.

Annonce

Lone Star af Mathilde Walter Clark

Forfatter Mathilde Walter Clark er datter af en dansk mor og en amerikansk far og opvokset hos sin mor i Danmark. Som barn tilbragte hun flere somre hos sin far og hans familie i St. Louis, og det er mødet med den nye familie, der udgør første del af denne fremragende roman. Anden del handler om en tur rundt i Texas, som Mathilde som voksen tager sammen med sin far, der er født i denne stat. Det bliver en tur, hvor far og datter rejser i familiens fodspor, og hvor Mathilde ikke alene bliver klogere på sin far, men også på den helt særlige stat, Texas.

Annonce

Ting, min søn skal vide om verden af Fredrik Backman

Når man bliver far, er der uendeligt meget, man ønsker at lære sit barn. Ting, man som far ved, at ens afkom på et eller andet tidspunkt får brug for at vide. Og den svenske forfatter Fredrik Backman, som de fleste sikkert bedst kender som manden bag romanen ’En mand der hedder Ove’, har derfor sat sig for på forhånd at skrive alle de små og store ting ned, som hans søn før eller siden får brug for at vide. Om Ikea, fodbold, bilnøgler og mødre – bare for at nævne nogle få.

Annonce
Annonce
Melfar Posten

Mette glæder sig til at se sine kunder uden mundbind: - Mange gange har vi skullet sige 'undskyld, hvad siger du', og så bliver de irriterede

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Lav selv stearinlys og brugkunst

Melfar Posten

Trine og Mette ville sælge blomster - så kom der et renseri oven i: - Vi tænkte, det her kommer vi aldrig til at fatte en hat af

Melfar Posten

Vi maler byen grøn

Annonce