Annonce
Melfar Posten

Tip fra Bib: Gode bøger fra små forlag

Når snakken falder på danske bogforlag, har de fleste sikkert hørt om Gyldendal, Politiken og Lindhardt & Ringhof. Men det danske litterære landskab vrimler med små og mellemstore forlag, hvis bøger også fortjener at blive læst og få opmærksom, selvom de ofte drukner i mængden af udgivelser. Tip fra Bib sætter derfor denne gang spot på nogle af de gode bøger fra de små forlag. Foto: Benjamin Fritz-Jensen
Annonce

Når snakken falder på danske bogforlag, har de fleste sikkert hørt om Gyldendal, Politiken og Lindhardt & Ringhof. Men det danske litterære landskab vrimler med små og mellemstore forlag, hvis bøger også fortjener at blive læst og få opmærksom, selv om de ofte drukner i mængden af udgivelser.

Tip fra Bib sætter derfor denne gang spot på nogle af de gode bøger fra de små forlag.

Annonce

"Drabelige fortællinger" af Bernard Quiriny

Denne skønne, drabelige novellesamling er udgivet af Bobo – Den Franske Bogcafés Forlag. Forfatteren er belgier, og indtil videre er denne bog den eneste af ham, der er oversat til dansk. Men den er bestemt også et bekendtskab værd.

Den består af 21 mere eller mindre drabelige fortællinger, som overrasker ved deres groteske form for humor og fabulerende opfindsomhed. Her er eksempelvis historien om en litteraturkritiker, der beslutter sig for at dræbe en forfatter hver dag i en måned. Der er også en fortælling om en uheldig kvinde, som pludselig kun kan orientere sig baglæns. Og så er der også den om manden, der fantaserer om sex med forskellige kvinder – for derefter at opdage, at kvinderne rent faktisk er blevet gravide.

Annonce

"Det er Knud, som er død" af Robert Zola Christensen

Det er forlaget Arabesk, der står bag denne bog, vis titel refererer til et digt af Tom Kristensen om Grønlandsfareren Knud Rasmussen.

Ham er bogens hovedperson Allan også ret optaget af, selv om han i forvejen har nok om ørerne. Dels er hans ægteskab gået i stykker, da hans kone (nu ekskone) er faldet for en anderledes sporty type. Hans mor er dybt alkoholiseret og kan finde på hvad som helst, og så er hans økonomiske situation virkelig heller ikke noget at råbe hurra for.

Men måske lysner det, da han får job på Rødding Højskole, og hans mor tilmed vil give et klækkeligt forskud på hans arv. Men er det ikke næsten for godt til at være sandt? Jo!

Annonce

"Olgas bog" af Marie-Louise Hansen

Marie-Louise Hansen har her i efteråret modtaget Munch-Christensens debutantpris for Olgas bog, som er udgivet på forlaget Vild Maskine.

Inspirationen til kvinden Olga har forfatteren fundet i kunstneren Olga Larsen (1897-1972). Romanens Olga, som vi møder som ung kvinde i begyndelse af 1900-tallet, er bidt af at fotografere, men hun har sine mentale udfordringer.

Historien om hende er lige så fragmentarisk fortalt som hendes forvirrede tanker. En udfordrende læseoplevelse.

Annonce

"Drilleri" af Domenico Starnone

En lille perle af en bog fra forlaget Grif. Forfatteren er italiener, og historien foregår i Napoli, hvor er ældre mand har sagt ja til at passe sit barnebarn på fire år. Drengen er (gammel)klog og beriger – mod enhver forventning – sin morfars liv.

Annonce

Bliv meget klogere på de små forlag

Hvis du er blevet nysgerrig på de små bogforlag og deres udgivelser, kan du møde fire små forlag i Middelfartsalen på KulturØen torsdag den 28. november klokken 17-19. Vi har nemlig inviteret Forlaget Forår, Skjødt Forlag, Forlaget Silkefyret og Forlaget EC Edition til at komme og fortælle om dem selv og præsentere nogle af deres gode bøger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Tip fra bib: Dejlige Danmark

Annonce