Annonce
Melfar Posten

Tip fra Bib: Gode læseoplevelser i juleferien

Tip fra Bib har selvfølgelig gode tips til læsningen i juleferien. Det er bare med at finde bøgerne frem og lade roen sænke sig. Foto: Maria Guldager Rasmussen
Herunder kan du læse om de syv bedste læseoplevelser fra året, der gik.

Litterære højdepunkter fra 2021

Et år går på hæld, og Tip fra Bib drejer hovedet og kigger tilbage på nogle af de gode bøger, der udkom i årets løb. Så mens 2021 rinder ud, og Tip fra Bib glæder sig til al den gode litteratur, der venter i 2022, fremhæves her syv af de bedste læseoplevelser blandt de romaner, der udkom i 2021. Og de vil stadig være gode at læse i det kommende år. Og året efter. Og året efter igen. God litteratur har nemlig ingen udløbsdato.

’Kvinden der elskede insekter’ af Selja Ahava
En flot historisk og naturvidenskabelig roman om den kvindelige kunstner og naturforsker Maria Sibylla Merian, der levede fra 1647 til 1717. Fra hun er helt lille, er hun voldsomt fascineret af naturens forskellige vidundere og ikke mindst insekterne og deres verden. Hendes lidenskab bringer hende bl.a. til Japan, men den store kærlighed til insekter koster på familiefronten.

Annonce

’Skæbnens lod’ af Dong Xi
Fabulerende, bramfri og meget underholdende fortælling om kineseren Wang Huai, der nærer store ambitioner på sin søn Changchis vegne. Desværre er det kinesiske samfund således indrettet, at det ikke er nemt at bevæge sig op af den sociale rangstige, hvad Changchi da også gang på gang må sande. Men måske er der håb for den kommende generation.

’Tidsskjul’ af Georgi Gospodinov
På såkaldte ’fortidsklinikker’ har psykoterapeuten Gaustin held med at behandle demens og hukommelsessvigt hos folk, der lider af den slags. Men tanken om at genskabe en bestemt periode fra fortiden griber om sig og fører til en europæisk folkeafstemning, hvorigennem forfatteren får anledning til at demonstrere sin enorme viden indenfor europæisk historie og litteratur. Imponerende og udfordrende roman.

’Ungeenheden’ af Fine Gråbøl
Fine Gråbøl modtog BogForums Debutantpris i 2021 for denne lille, fremragende roman om en gruppe unge mennesker, der bor sammen på et psykiatrisk bosted. Herfra skal de med tiden udsluses til et almindeligt liv, så deres tid på bostedet går med at øve sig i hverdagens færdigheder som indkøb, madlavning og omgang med andre mennesker.

’Kunsten at glædes’ af Goliarda Sapienza
Dette er et imponerende og potent værk af den italienske forfatterinde Goliarda Sapienza. Romanen blev skrevet i 1960’erne og 70’erne, men dengang turde ingen italienske forlæggere at udgive den. Først i 1990’erne fik den sit velfortjente gennembrud. Den handler om pigen og kvinden Modesta, der er vild, videbegærlig og klog, og som ved egen kraft klatrer op ad den stejle, sociale rangstige.

’Diskodanserens død’ af Torben Munksgaard
Dette er andet bind i Munksgaards Traum-trilogi, som er lige dele krimi og samtidslitteratur. Under årets Pride i København sker der noget, man må formode er et mord. Men hvor er liget i så fald? Hvem er morderen? Og hvad er motivet?

’Frelseren fra Hvidovre’ af Kaspar Colling Nielsen
Altid velskrivende og opfindesomme Kaspar Colling Nielsen har skrevet en bog om digteren Allan, der bor i et lejet kælderværelse i Hvidovre, og som pludselig lader til at være den eneste, der kan redde menneskeheden. Er Allan en ny Messias?


Annonce
Melfar Posten

Stor nytårskoncert klar til at slå dørene op trods restriktioner

Annonce
Melfar Posten

Ung præst vender næsen hjemad: - Jeg glæder mig til at slå rod med min kone og børn

Annonce
Melfar Posten

Trygfonden drysser penge ned over Nordvestfyn: Her lander de

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Ingelise er guld værd for beboerne på Egebo: - Det er jo bare noget, jeg gør

Melfar Posten

Mens varmepriserne er eksploderet flere steder i landet: Nordvestfynske fjernvarmekunder får holdt prisen i ro

Melfar Posten

Kommunens nye hjemmeside erstatter 13 år gammel forgænger: Så meget koster den

Melfar Posten

Kan du forudse, hvad der kommer til at ske i 2022: Deltag i Melfar Postens store nytårs-quiz her

Melfar Posten

Kunne du forudse, hvad der skulle ske i 2021? Her er svarene på sidste års nytårsquiz

Melfar Posten

Over halvvejs: Anna Pippi snart på vej mod sin største drøm om at kunne gå

Melfar Posten

Smittetallene er ikke en forhindring: Skøjtebanen åbner, men der går lidt tid endnu

Melfar Posten

Parkerings-skilte pillet ned: Fik folk til at glemme elementær regel

Melfar Posten

Kreativt makkerpar giver ''Byens Bedste Service'': - Nu, hvor vi har vundet, forpligter det

Melfar Posten

Tip fra Bib: Karen Blixen forever

Melfar Posten

Joachim har en skitse over, hvordan man sprænger Lillebæltsbroerne i luften: Nu fylder han 100 år

Melfar Posten

Christians efterskoleår blev til ungdomsdokumentar på DR: - Efterskolen var én stor kreativ proces 24/7

Annonce