Annonce
Melfar Posten

To helt forskellige forretninger har besluttet at bo side om side: - Hvad kan det ikke udvikle sig til?

Per Oscar Jensen har ledt efter nye lokaler i Middelfart siden, han lukkede sit første galleri i byen tilbage i januar. Lokalerne i Østergade er langt mindre end dem, han kom fra, men placeringen er altafgørende. Her er han nemlig placeret centralt i byen og endda ved siden af Jan Munch Blomster, der har samme kundesegment, som Per Oscar Jensen henvender sig til. Foto: Mia Harm Madsen
Kunstner og gallerist Per Oscar Jensen har ledt efter nye lokaler i Middelfart. Det er nu lykkedes. Endda på en central placering med en nabo, der trækker samme slags kunder til.

Middelfart: Det var ikke nemt, men til sidst lykkedes det kunstneren Per Oscar Jensen at finde et lokale i Middelfart. Centralt beliggende med mulighed for at tiltrække de helt rigtige kunder.

Per Oscar Jensen, der i februar måtte lukke sit galleri i Søndergade, har nu fundet en ønskeplacering i Østergade 10 ved siden af Jan Munch Blomster. Inden da havde galleriet, der hedder Oscar & Friends Art Gallery, fået otte måneder at leve i i lokalerne i Søndergade 65.

Men coronaen fik bugt med kundernes købetrang, og det er et mønster, Per Oscar Jensen før har set:

Annonce

- Ingen købte noget. Salget forsvandt fuldstændig. Det så jeg også ved finanskrisen. Og selv om det var store lokaler i Søndergade, så var placeringen forkert. Jeg har set mange biler og mennesker, og de drejede ikke hovedet min vej. Det var frustrerende, siger han.

Synergieffekten

Men med placeringen lige ved Nytorv og Jan Munchs blomsterbutik, tror kunstneren nu på, at der vil ske noget med salget. Det tror Jan Munch også på. Det er nemlig hans lokale, som Per Oscar Jensen nu har lejet sig ind i.

Jan Munch ejer lokalerne, som Per Oscar Jensen nu er flyttet ind i. Han skulle lige tygge på, hvilken slags lejer han ville have ind i lokalet, og da Per Oscar Jensen henvendte sig, føltes det helt rigtigt. Foto: Mia Harm Madsen

For sammen kan blomster og kunst nemlig noget, tror de.

- Jeg skulle lige mærke efter, hvad jeg havde lyst til, for der har været frisører herinde, men da Per kom, synes jeg, det så spændende ud. Jeg kunne mærke, at jeg havde lyst til det her, og jeg tror på, at der kan være noget synergieffekt i at have Per her. For de kunder, jeg har, kører langvejsfra for mine blomster, siger Jan Munch.

- Og de kunder, der kommer hos Jan, kan være interessante for mig og omvendt. Det, der trækker i mig ved den her placering er den type kunder, der kommer hos Jan, siger Per Oscar Jensen.

Annonce

Ville blive i Middelfart

Kunstneren, der bor i Jylland, kom ved en tilfældighed til Middelfart, hvor han satsede og åbnede galleri i 2020. Siden har han holdt fast i mavefornemmelsen om, at Middelfart var en god by et have galleri i, og da han i januar måtte lukke galleriet på dets første placering, var han sikker i sin sag, da han ledte videre efter et passende lokale i Middelfart.

Det har han så fundet nu, og i det velplacerede lokale vil han skabe en moderne galleristemning, som man kan finde i Berlin, London og New York. Konceptet i det nye galleri vil være det samme som i det gamle: Her skal udstilles kunst på højt niveau af kunstnere fra hele verden.

Lokalet er blevet sat i stand, og den 15. oktober klokken 11 åbner dørene til det nye Oscar & Friends Art Gallery.

Men ikke nok med det. Selv om de to forretningsdrivende tror på deres placering ved siden af hinanden, så er der måske ikke grænser for, hvad dette nye samarbejde kan byde på.

I galleriet er der nemlig åbnet op til Jan Munchs baggård, og her ser blomsterdekoratøren uanede muligheder:

- Hvad kan det ikke udvikle sig til? Vi kan måske invitere andre kunstnere ind i gården. Nogle, der laver skulpturer. Det kunne give et andet præg. Det har jeg allerede tænkt på, siger Jan Munch og griner.

I Jan Munchs baggård er der plads til mere kunst. I første omgang kan kunderne i galleriet nyde udgangen til baggården. Men der er mange tanker og planer, der med tiden kan føres ud i livet. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce
Annonce
Melfar Posten

Ægteparret Knudsen glæder sig over helt særlig sten, når de går tur: Men hvem har malet på den?

Annonce
Annonce
Melfar Posten

1340 boliger i hele kommunen: Boligforeningen Lillebælt fejrede fornemt jubilæum på Fjelsted Skovkro

Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Ægtepar fik startet eftersøgning gennem avisen: Nu er stenkunstneren fra Fænøsund fundet

Melfar Posten

Et kendt ansigt tog sejren: Rekordmange ville være med i ældrerådet - men kun få fik sat et kryds

Melfar Posten

Navnenyhed: Anna Trolles Skole har fået ny viceskoleleder

Melfar Posten

Gæsterne udeblev, og så måtte frisøren improvisere: - Det er noget af det mest pinlige, jeg nogensinde har gjort

Melfar Posten

Lokalredaktør: Byens Bedste blev et tilløbsstykke - tak for det

Melfar Posten

Middelfarts Mr. volley runder det skarpe hjørne: Har været en del af sporten nærmest før han blev født

Melfar Posten

Nyansættelse: Kate Kongstad bliver en fast del af Helsam i Middelfart

Melfar Posten

Spis og lær: Æblets dag på Middelfart Museum

Melfar Posten

Hvaffor' en tallerken? - Børn tages med på tallerkenrejse i efterårsferien

Melfar Posten

Find din indre detektiv frem - tag på historiejagt i efterårsferien

Melfar Posten

Gode råd fra blomsterbonden fra Gelsted: Her er de blomster, du skal så i efteråret

Melfar Posten

To helt forskellige forretninger har besluttet at bo side om side: - Hvad kan det ikke udvikle sig til?

Melfar Posten

Jens Letort fik sparket: Middelfart stopper samarbejdet med træner efter elleve kampe uden en eneste sejr

Melfar Posten

Blomsterbonden tror på fremtiden: Har bestilt 45.000 forårsløg hjem

Melfar Posten

Før kommunalvalget: Dansk Folkeparti og Konservative går sammen i valgforbund

Melfar Posten

Propperne springer for fuld hammer hos fynsk vinkomet: Bygger 2000 kvadratmeter for at tage vin hjem i hele containere

Melfar Posten

Set og hørt til Byens Bedste: Øl-Jørgens cykeljakke, partyalarm og Middelfart-sang fra unge struber

Melfar Posten

Gæsterne til festen: Se alle billederne fra årets fotovæg ved Byens Bedste Middelfart

Melfar Posten

Hvem løb med statuetterne til Byens Bedste? Gense showet her

Melfar Posten

Få overblikket her: Hvem hev statuetter med hjem fra Byens Bedste-prisfest

Melfar Posten

Byens Bedste sprudlede af fest og farver: Borgmesteren tog en svingom med tv-kendis

Annonce