Annonce
Melfar Posten

Træt af at arbejde fra 8-16: Line gik fra at være geolog til skipper på en turbåd

Først arbejdede hun med grundvandsbeskyttelse, så solgte hun sadler til heste, og nu er Line Schock skipper på turbåden Mira III.
Annonce

Middelfart: Man kan ikke beskylde Line Schock for at have taget den snorlige vej frem til hendes nuværende job som skipper på turbåden Mira III, der sejler gæster på hvalsafari og kan bookes til alt fra bryllupper og til vejfester.

Hun stortrives i det åbne landskab og nyder at manøvrere den mere end 100 år gamle træbåd rundt på Lillebælt. At hun skulle blive medejer af en stor båd og have sin hverdag i styrehuset, har bestemt ikke altid ligget i kortene.

På universitetet færdiggjorde hun uddannelsen som geolog, hvorefter hun begyndte at arbejde med grundvandsbeskyttelse, men inden i havde hun lyst til at prøve noget andet, end det forudsigelige 8-16-job.

Ad omveje kom hun ind i hestebranchen, hvor hun solgte fleksible sadler. Noget hun som dyreelsker værdsatte højt, fortæller hun.

- Jeg var så glad for ikke længere at have et 8-16-job, og så fandt min mand pludselig det her skib (Mira III, red), og så begyndte han også at drømme om et andet og anderledes liv. Vi tog ud og sejle med båden og tænkte, hvalerne er fantastiske.

- Vi talte med kaptajnen og hørte ind til mulighederne. Så begyndte min mand at trække lidt i land, hvorefter jeg sagde, så sejler jeg den, fortæller Line Schock.

Blå bog

Line Schock, 44 år.

Ejer turbåden Mira III sammen med sin samlever Dirk Müller.

Uddannet geolog.

I vinterhalvåret og i andre korte perioder sælger hun sadler til heste.

Annonce

- Klapper i mine hænder

En beslutning som hun i dag er rigtig glad for.

- Jeg bliver stadig lykkelig hver gang, jeg ser et marsvin. Jeg står nærmest og klapper i mine hænder, hver gang de kommer frem. Det bliver aldrig hverdag, heller ikke efter en hel sommer, hvor man har sejlet to-tre ture hver eneste dag. Man bliver bare lykkelig af marsvin og bare af turen i sig selv, selv hvis der ikke skulle være mange marsvin.

- Det er det bedste job, jeg nogensinde har haft, slår Line Schock fast.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce