Annonce
Melfar Posten

TV 2 optog antikprogram på Gelsted Marked: Inge måtte gå hjem med en selfie

Inge Christensen fra Saltofte fik vurderet antikviteter på Gelsted Marked, hvor der blev lavet optagelser til et nyt antikprogram på TV 2 Fri. Foto: Peter Leth-Larsen
Under Gelsted Marked blev der som noget nyt lavet optagelser til et antikprogram, der skal sendes på TV 2 Fri i 2020.
Annonce

Både fredag, lørdag og søndag var markedspladsen i Gelsted traditionen tro fyldt med kræmmere, som var på udkig efter de bedste antikviteter og loppefund til deres samlinger.

Som noget nyt var der dog mulighed for at tage de nye køb under armen og få vurderingsekspert Martin Birger Nielsen til at kaste et blik på dem.

Under Gelsted Marked fredag blev der nemlig lavet optagelser til det kommende TV 2-antikprogram "Hvem byder bedst?", hvor fem interesserede købere i et tv-telt blev præsenteret for antikvarer, som eksperter havde fundet særligt værdifulde.

En af dem, der valgte at prøve lykken og få prissat nogle af sine ejendele, var Inge Christensen fra Saltofte nær Assens. Hun havde blandt andet medbragt to messinglysestager, som hun overrakte Martin Birger Nielsen uden for teltet.

"Hvem byder bedst?", er navnet på det antikprogram, der kommer til at tage udgangspunkt i Gelsted Marked i en af udsendelserne. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Forventede ikke noget

Han vurderede dog ikke stagerne til at være mere end et par hundrede kroner værd, da de ifølge ham ikke er helt så moderne, som de har været.

- Det, der er med messingstager, er, at der ikke er så mange, der vælger at sætte dem frem mere, sagde han til Inge Christensen, der tog hans besked ganske pænt.

Hun havde ikke regnet med, at lysestagerne var store summer penge værd, men syntes blot, at det kunne være sjovt at lægge vejen forbi optagelserne og den kendte ekspert.

- Så vil jeg hellere have en selfie med dig, sagde hun, mens hun og Martin Birger Nielsen sammen stillede sig op foran hendes smartphone til et fotografi.

"Hvem byder bedst?" bliver sendt på TV 2 Fri i 2020, men datoen er endnu ikke offentliggjort.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce