Annonce
Melfar Posten

Ungdommens uge hos Melfar Posten

Fra venstre er det Christoffer Smilow Andersen, Rasmus Rønholt Jacobsen, Katrine Klitgaard Larsen og Camilla Nørgaard Pedersen, der tilsammen har udgjort ungeredaktionen i sidste uge. De har skrevet de fleste artikler til avisen i denne uge. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce

Kære læser Denne uge har på mange punkter været en anderledes, men rigtig god uge her på Melfar Posten. Mandag morgen klokken lidt i 9 mødte vi fire erhvervspraktikanter fra henholdsvis 8. og 9. klasse ind på redaktionen. Vi var klar på en god og lærerig uge, og rigtig spændte på, hvad der ventede os, for vi havde aldrig prøvet journalistik af på den måde før. Vi havde blot skrevet et par artikler og klummer i skolen. Allerede fra dag 1 fik vi af vide, at det var os, der skulle stå for at skrive Melfar Posten til uge 7. Nu står vi her på sidstedagen, fredag, og er kommet i mål med projektet. Vi blev kastet direkte ud i den virkelige journalist-verden, og allerede mandag formiddag skulle vi ud og besøge Mandagsvandrerne i Strib, som der også blev skrevet om i sidste uges avis. Ellers har vi hver især været ude på forskellige steder i kommunen, snakket med nogle interessante personer, og er derefter taget hjem igen på redaktionen, og har skrevet om det til avisen. Det kan i starten godt virke lidt angstprovokerende og grænseoverskridende at skulle rundt og spørge ind til fremmede, men de er som regel rigtig imødekommende, og man ender med at blive helt komfortabel med det. På det punkt har vi i hvert fald fået brudt nogle grænser - på en positiv måde. Journalistik er en spændende branche at bevæge sig rundt i, for der er masser at lave, og arbejdet er meget blandet, i og med at man både er ude og hjemme. Der er aldrig to arbejdsdage der er ens. Noget andet, der har været meget spændende, har været at opleve hverdagen på redaktionen. At opleve arbejdet stort set ligesom de ansatte journalister gør det til hverdag, har klart været med til at give et bedre billede af, hvad arbejdet indebærer. Vi kom helt ind i produktionen, og det var fedt, at det vi fik skrevet rent faktisk blev publiceret. Det er en sjov tanke, at det vi har skrevet kommer ud til jer borgere, så I kan se hvad vi er kommet frem til i løbet af ugen. Vi har glædet os meget til at høre, hvad I synes om det, for nogle af emnerne vi har skrevet om, er selvvalgte, og er noget som er relevant for vores hverdag som unge. Man kan sige, at vi har givet avisen et boost af ungdommen i dag, og vi håber, at I kommer til at kunne lide det. Ugen har givet os klart mere indblik i, hvad journalistik og avisproduktion er, og givet os blod på tanden for at lære endnu mere. Opgaverne vi har været ude på har været udfordrende, men vi har uden tvivl fået en masse godt ud af det. Måske er der en eller flere af os, der i fremtiden bliver journalister hos Melfar Posten. Det er i hvert fald ikke helt utænkeligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Tove for altid

Annonce