Annonce
Melfar Posten

Unge tager over: Firkløver bag næste uges Melfar Posten

Fra venstre er det Christoffer Smilow Anersen, Rasmus Rønholt Jacobsen, Katrine Klitgaard Larsen og Camilla Nørgaard Pedersen. De udgør Melfar Postens redaktion i denne uge, og i næste uge vil du kunne læse deres resultater.
Annonce

Kære læser

Det er ingen hemmelighed, at vi konstant søger inspiration og input fra læsere, så vi på den måde sikrer, at vi skaber journalistik, som er relevant for dig og din hverdag.

I denne uge går vi skridtet videre.

Vi har sammensat en hel redaktion af erhvervspraktikanter fra skoler i Middelfart-området, og allerede, da de trådte ind ad døren i Havnegade mandag morgen, fik de klar besked: Det er jer, der er redaktører på Melfar Posten til i næste uge.

Så når du på tirsdag modtager en ny udgave af din lokale ugeavis, så vil den være orkestreret af Christoffer, Camilla, Katrine og Rasmus, der har fået til opgave dels af vælge de emner og historier, som skal med i avisen. Dels at skrive så mange af dem, som overhovedet muligt.

Udover at være et "sjovt eksperiment", der forhåbentlig giver avisen et frisk pust i forhold til indhold, så håber vi også, at tiltaget vil give os mere garvede journalister noget at tænke over til de kommende udgaver af avisen. For selv om vanetænkning er noget, vi for længst har parkeret, så har vi naturligt nok visse rutiner i forhold til valget af historier - og de kilder, der fortæller dem.

Med vores projekt "Ryk Middelfart" har vi de seneste par sæsoner lavet journalistik i samarbejde med såvel folkeskole- som gymnasieelever, så fremgangsmåden er ikke fremmed for os. Men det er første gang, vi giver fire unge mennesker råderetten over en hel udgivelse.

Tøv derfor ikke med at sende et godt tip til vores midlertidige redaktion, så de har godt med idéer at arbejde ud fra.

Og tag endelig godt imod dem, når de henvender sig i ugens løb for at få en kommentar eller en god historie.

Det er - måske - fremtidens journalister, og de skal da have den bedste start.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Sådan får du dit budskab ud: Avisen inviterer igen til skrivekursus i byrådssalen - nu med en nyhed

Annonce