Annonce
Melfar Posten

Våd festival-succes i Fjelsted: Folk fra hele landet overnatter på Fælleden

Det er kun andet år, at folk-festivalen i Fjelsted afholdes. Og allerede er den kendt af folk-folket i hele landet. Foto: Sofie Secher Karlsen
Annonce

Fjelsted: Det er allerede blevet en rigtig festival, som man kender dem fra andre steder i landet. Gæster fra hele landet kommer til Fjelsted, hvor der er kolde fadøl, fed musik og et campingområde at overnatte i, hvis man selv medbringer telt eller vogn.

I weekenden er der for kun anden gang Fjelsted Folk Festival på Fælleden, hvor både lokale og gæster fra både Vendsyssel, Nordsjælland og andre steder i landet mødes i det store hvide telt til hyggelige stunder og god folk-musik.

- Alle dem, der var med sidste år, de er her også i år. Og så er flere kommet til, fortæller Poul Erik Brandt, som er en af de tre arrangører bag den lille festival.

- Vi har plads til maks 150 gæster. Så kan vi stadig styre det, og selv være med til festvalen, tilføjer han.

Det var vådt udenfor, men tørt i det store telt, hvor festivalgæsterne nød kolde fadøl, kaffe og god musik. Foto: Sofie Secher Karlsen
Annonce

En våd weekend

Festivalens andendag - lørdag - bød på en del kraftige byger, men det var ikke noget, de 110 betalende gæster og omkring 36 musikere bemærkede. For der var fadøl i hanerne, kaffe på kanen og godt med plads i det hvide telt, som i anledningen af festivalen er rejst på Fælleden.

Men tidligere på ugen var det et noget anderledes syn, der mødte de frivillige bag festivalen.

- Der stod vand på hele pladsen, fortæller Poul Erik Brandt og viser med tommel- og pegefinger, hvordan der lå mere end fem centimeter vand der, hvor teltet skulle rejses.

Det lykkedes heldigvis de frivillige at få fat i en pumpe, og fredag da festivalen blev skudt i gang, var vandet væk.

Fjelsted Folk Festival blev til, da en lignende festival i Sønderjylland måtte kaste håndklædet i ringet for et par år siden. Det håndklæde greb Poul Erik Brandt, Jan Andersen og Egon Møller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Sådan får du dit budskab ud: Avisen inviterer igen til skrivekursus i byrådssalen - nu med en nyhed

Annonce