Annonce
Melfar Posten

Vågnede du også til torden? 108 lyn over Lillebælt natten til mandag

Der var masser af lyn på himlen over Middelfart og Fredericia natten til mandag. Billedet her er fra himlen over Middelfart. Privatfoto: Mie Christensen
Det var lidt af et lysshow, der tegnede sig på himlen over Fredericia og Middelfart natten til mandag.

Fredericia/Middelfart: Der var gang i både blitz og brag, da et tordenvejr passerede i et bælte op gennem Jylland natten til mandag.

Ifølge data fra DMI blev der registreret 108 lyn på himlen over Middelfart og Fredericia Kommuner tilsammen. 43 i Middelfart og 65 i Fredericia. DMI's data tæller lyn fra sky til sky og lyn, der slår ned i jorden.

Det var ved 02-tiden og ved 04-tiden natten til mandag, at der blev registreret flest lyn.

Annonce


Rent meteorologisk tænker jeg ikke, det er noget, vi vil kategorisere som voldsomt uvejr.

Mette Zhang, vagthavende meteorolog, DMI


Tordenvejret har vakt opsigt på de sociale medier, hvor flere blev holdt vågen af blitz og rumlen. Flere lokale har været ude med kameraet i løbet af natten og fange billeder af lynene, der lyste himlen op, og delt dem i Facebook-gruppen "Middelfart".

Lyn over Lillebæltsbroen. Privatfoto: Lars Søndergaard

Vagthavende meteorolog hos DMI Mette Zhang forklarer, at målingerne viser lyn op gennem Jylland fra den dansk-tyske grænse til Djursland.

- Rent meteorologisk tænker jeg ikke, det er noget, vi vil kategorisere som voldsomt uvejr, siger hun.

- Jeg tænker mere, at det er det første ”uvejr” i gåseøjne på sæsonen. Og det kommer også lidt tidligt på året, så derfor er det måske lidt mere overvældende. For det er ikke nødvendigvis det vejr, man forbinder med forårsvejr. Det tænker man måske lidt mere, når vi når hen på sommeren, siger Mette Zhang.

Send dit foto

Fik du knipset et godt billede af den lynoplyste himmel i nat, som vi må bruge i denne artikel, så send det gerne til redaktion@melfarposten.dk.

Hun forstår godt, at folk kan opleve en omgang med så mange lyn som voldsomt, men for at meteorologerne skal kategorisere det som voldsomt uvejr, ville man typisk også se på, om der har været skybrud.

- Og vi har ikke nogle registrerede skybrud i det vejr, der har passeret, siger Mette Zhang.

Tysk torden

Tordenfronten ramte Danmark efter en søndag, hvor varmen fik et godt nøk opad.

Det er varmen fra sydligere himmelstrøg som Tyskland og Holland, der har trukket tordenvejret med, fortæller meteorologen.

- Natten til søndag passerede en varmefront. Så vi ligger i det, vi kalder en varmesektor. Det betyder, at der blæser ret varm luft op over landet. Med den varme luft trækker der også nogle regn- og bygeområder med op sydfra, siger Mette Zhang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Melfar Posten

Jublende restaurantejer sælger mere end 100 schnitzler om dagen på Nørre Aaby Station: - Det har været totalt overvældende

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce