Nørre Aaby: Indehaver af værtshuset Kupeen i Nørre Aaby råbte i sidste uge via den lokale facebookgruppe "Nørre Aaby" på hjælp. I desperation over nedlukningen kunne hun se sit livsværk smuldre, og det havde hun brug for at råbe op om. Måske mest for at få sat gang i en debat.
Allerede dagen efter var der gået knap 20.000 kroner ind på hendes mobilepay-konto. Penge, der nu er med til at bevare værtshuset, der også er et samlingssted for mange lokale.
Nu, 10 dage efter, tikker der stadig penge ind på kontoen. Præcis hvor mange vil Kirsten Ladehoff ikke ud med, men hun vurderer, at det var nyhedens interesse, der fik gavmilde, lokale beboere til at donere de overvældende 20.000 kroner.
- Det var mere, end jeg havde regnet med, men jeg håber, det satte gang i debatten om, at vi snart ikke kan overleve mere. Vi, værtshusene, er de glemte, og det er, som om vi ikke eksisterer. Flere har ringet til mig og sagt, at det var godt, jeg turde at sige det højt. Jeg turde heller ikke, men jeg havde ikke andre muligheder, siger Kirsten Ladehoff, der føler sig overset i de store planer om genåbningen af landet.
- Det er fint med hjælpepakkerne, men dem, man kan søge nu, er der ikke åbnet for. Mit lån i banken er i minus, min kassekredit er i minus, alt er i minus. Det er fint, at vi selv skal byde ind (i kampen mod corona. red.), men i det mindste kan man forlange, at der bliver åbnet for de hjælpepakker. Men mest af alt er det uvisheden. For hvornår stopper det her, spørger værtshusejeren.
Åbne som man lukkede
Kirsten Ladehoff kunne godt tænke sig, at værtshusene kunne åbne med de restriktioner, der var, inden landet lukkede ned i december.
- Vi indførte her, at man skulle sidde ned i baren. Og vi kan tage mundbind på, når vi går rundt. Hvis vi kan åbne, som vi lukkede, så ville det være fint. Men det ville også kræve, at man hævede forsamlingsforbuddet, sukker hun.
I de måneder, der er gået siden nedlukningen i december, har Kirsten Ladehoff haft god tid. Også mere tid, end hun selv syntes, hun havde brug for.
- Det har været sværere denne gang. Sidste gang satte vi hele Kupeen i stand. Men den her gang har jeg prøvet at stå op samme tid hver dag og gå en tur. Jeg keder mig. Nu tænker jeg, at jeg aldrig skal være pensionist, siger værtshusejeren, der alligevel godt kan grine lidt af sin situation.