Annonce
Melfar Posten

Vikarsucces: Mødre førte volleydrenge til guld

De tre sejrende Middelfart-drenge kunne juble. Foto: Privat
Annonce

Middelfart/Vejle: Der står som bekendt kvinder bag alt, og det gælder også succes på volleybanen.

Sådan var det i hvert fald forleden, da Middelfart Volley Klubs U-14-drenge drog til pokalfestival i Vejle og hentede guldet i kategorien "Teen2, HU14".

Holdet blev tilmeldt stævnet i sidste øjeblik, og derfor kunne den sædvanlige træner Lukas Labich ikke deltage i pokalfestivalen fordi han selv skulle spille stævne. I hans sted overtog et par mødre opgaven og førte drengene til en succesfuld oplevelse – nemlig pokalen og guldmedaljer i deres kategori.

Der blev coachet og sparret mellem kampene. MVK-holdet vandt alt, hvad de stillede op til. Foto: Privat
Annonce

Har selv spillet

De to gæve kvinder har dog selv spillet volleyball og var altså ikke helt forudsætningsløse i forhold til opgaven.

Lena Eicke Frederiksen (mor til Frederik Eicke Ege) samt Alina Ulrich (mor til Sebastian Ulrich) stod klar på sidelinjen og gjorde det så godt, at Middelfarts drenge vandt seks sejre i lige så mange kampe både lørdag og søndag.

Vinderholdet bestod af Anton Stærke Martinsen #4, Frederik Eicke Ege #5 og Sebastian Ulrich #1.

Alle drenge er en del af volleyflokken hos MVK og går i 6. klassen på Lillebæltskolen.

- Er du mellem 8 og 12 år, så kom og prøv Kids-volley og Teen-volley, skriver Alina Ulrich som en opfordring til alle.

- Og selvom du er ældre, er der altid plads til flere spillere på holdet, supplerer hun.

Der var stor aktivitet på mange baner, da pokalfestivalen blev afviklet i Vejle. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Sådan får du dit budskab ud: Avisen inviterer igen til skrivekursus i byrådssalen - nu med en nyhed

Annonce