Annonce
Melfar Posten

Viktor og Victor (ikke for voksne): Knivstikkeri, Netto-røver og Fyns bedste øl

Gymnasieeleverne Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs klar med endnu en podcast om ugen, der gik i Middelfart. Foto: Peter Leth-Larsen
Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs sætter i en ny podcastserie fokus på, hvad der rører sig i Middelfart set igennem deres egen hverdag.
Annonce

Nordvestfyn: Der er flere gode grunde til, at voksne ikke nødvendigvis skal lytte med i denne uges udgave af Ugen med Viktor og Victor.

Særligt ikke den ene Viktors matematiklærer på Middelfart Gymnasium og HF - og måske også makkerparrets forældre.

For der bliver talt både om manglende afleveringer, øl og en forestående Roskilde Festival og tur rundt i Europa.

Derfor er stemningen også mere afslappet end normalt, og det hjælper på det, at værter netop har overstået eksamenerne og har taget hul på sommerferien, og hvad der dertil hører.

Dét og meget andet kan du høre i denne uges udgave af Ugen med Viktor og Victor.

Skål!

 

Annonce

Sådan hører du podcasten:

Du kan enten høre podcasten i forbindelse med denne artikel.

Du kan også abonnere på og høre "Ugen med Viktor og Victor" i iTunes, Spotify, Google Play, Sonos, Overcast samt andre lignende podcast-tjenester.

Skriv til Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs på mailadressen: viktorogvictor@melfarposten.dk, hvis du har input til "ugens problem" - og ellers gode input til, hvad de kan tage op i programmet.

Annonce

En del af et udviklingsprojekt

19-årige Viktor Lindegaard og 18-årige Victor Kronborg Tørnæs, begge fra Middelfart, bladrer hver uge ugeavisen Melfar Posten igennem og giver lytterne i en ny, ugentlig podcast et ungdommeligt syn på det, der står i de lokale medier, og hvad der ellers rører sig i Middelfart og i deres egen hverdag.

De går til dagligt på anden årgang på Middelfart Gymnasium og er tilknyttet Fyens Stiftstidende og Melfar Postens lokalredaktion i Middelfart.

Podcastsatsningen er en del af lokalredaktionens udviklingsprojekt Ryk Middelfart, hvor det handler om at tænke lokaljournalistik på en ny måde, så vi kommer endnu tættere på vores alle sammens hverdag.

Du kan læse nyheder fra Melfar Posten på hjemmesiden www.melfarposten.dk eller bladre i den digitale udgave her: www.e-pages.dk/melfarposten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce