Annonce
Melfar Posten

Vil du bidrage til juleglæden? Kommunens julehjælp sikrer, at udsatte børn får en god jul

Middelfart Kommunes julehjælp har eksisteret i 12 år. Dette billede er fra ét af de første år. Karen Gerdes ( i midten) er stadig teamleder for afdelingen og beder igen i år om hjælp. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Ikke alle børn er sikret en god jul med gaver og flæskesteg. Middelfart Kommune samler igen ind til julehjælp til kommunens mest udsatte børn, der er i fare for ikke at få ønsket om en glædelig jul opfyldt.

Nordvestfyn: Hvis du føler, du har læst denne historie før, så er det nok rigtigt. Året har sin cyklus, og det har nogle historier i avisen også. Men ikke desto mindre er denne stadig aktuel, for julen nærmer sig, og det er ikke alle familier, der har mulighed for at give børnene den jul, de gerne vil.

I Middelfart Kommunes Børn- og Familieafdeling vil man gerne sikre, at de børn, der er tilknyttet afdelingen, kan få en jul med nogle af de elementer, som en jul indeholder. Alle er de børn i familier, der er knyttet til kommunens sagsbehandlere, og fælles for dem er, at de ikke er sikret en jul med steg, gaver og juleknas.

Til forskel fra den julehjælp, der kan søges om hos forskellige organisationer, kigger man i Middelfart Kommune ikke på indkomsten. Her kigger man udelukkende på familiens ressourcer, og om forældrene har overskud til at give børnene en god jul. Indkomsten er nemlig ingen garanti for, om man vælger at bruge pengene på jul, fortæller Karen Gerdes, der er teamleder i Middelfart Kommune.

Annonce

Hun har allerede bestilt poser med mad, biografbilletter og gavekort til julegaver til de 176 familier, der i år er indstillet til julehjælp af deres sagsbehandler.

- Vi satser hele butikken på, at der når at komme penge ind til de varer, jeg har bestilt. Det er ikke småsager, når det er til 176 familier, men vi arbejder på det indtil den sidste dag, og så kører vi ud med julehjælpen den 22. december, siger hun.

De samlede omkostninger for at hjælpe de 176 familier nærmer sig 200.000 kroner, og der er allerede kommet omkring 100.000 kroner ind på julehjælpskontoen.

Private er med

Igennem årene har det primært været firmaer, der har sponsoreret pengene til julehjælpen, men de senere år, siden der blev oprettet et mobilpay-konto, er det også private, der sender penge af sted til at hjælpe lokale børn til en god jul.

Oprindeligt blev brevet med ønsket om hjælp sendt ud til alle firmaer i Middelfart kommune.

- Men efter der blev åbnet for mobilpay, er der private, der sender et par tusinde kroner, eller 300 kroner. Det er ikke længere kun firmaer, der sender penge. Det har gjort, at fra det før var et projekt, der var relateret til hjælp fra firmaerne, så er det nu også borgerne, der giver, hvad de kan. Det er fantastisk, og det er jeg så taknemmelig for. Nu er det en anden type indsamling, siger Karen Gerdes.

Der blev åbnet for indsamlingen for lidt over en uge siden, og i de dage er der kommet omkring 100.000 kroner ind.

Annonce

Anonym indsamling

Når man støtter Middelfart Kommunes indsamling, skal man vide, at det sker ganske anonymt. Der er ingen plakater eller takkeannoncer til dem, der har sendt penge, og det er helt bevidst.

- Nej, der er ingen omtale af firmaerne. Og det er os, der vurderer, hvilke familier, der har brug for hjælp. Og det er de familier, hvor vi vurderer, at hvis de ikke fik julehjælp hos os, så fik de slet ikke hjælp. Vi synes, at børnene også skal en tur i biografen med popcorn og cola, og vores julehjælp sikrer, at de også kan komme i skole og fortælle, at de har haft en god jul, siger Karen Gerdes.

Julehjælpen består af poser med julemad, biografbilletter til hele familien samt gavekort til børnene til gaver i lokale butikker i Middelfart.

Hvis du har lyst til at bidrage til børnenes jul, kan du sende penge på mobilpay-nummer 469661 eller konto nummer 0755 3227250061.

Annonce
Melfar Posten

Stor nytårskoncert klar til at slå dørene op trods restriktioner

Annonce
Melfar Posten

Ung præst vender næsen hjemad: - Jeg glæder mig til at slå rod med min kone og børn

Annonce
Melfar Posten

Trygfonden drysser penge ned over Nordvestfyn: Her lander de

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Ingelise er guld værd for beboerne på Egebo: - Det er jo bare noget, jeg gør

Melfar Posten

Mens varmepriserne er eksploderet flere steder i landet: Nordvestfynske fjernvarmekunder får holdt prisen i ro

Melfar Posten

Kommunens nye hjemmeside erstatter 13 år gammel forgænger: Så meget koster den

Melfar Posten

Kan du forudse, hvad der kommer til at ske i 2022: Deltag i Melfar Postens store nytårs-quiz her

Melfar Posten

Kunne du forudse, hvad der skulle ske i 2021? Her er svarene på sidste års nytårsquiz

Melfar Posten

Over halvvejs: Anna Pippi snart på vej mod sin største drøm om at kunne gå

Melfar Posten

Smittetallene er ikke en forhindring: Skøjtebanen åbner, men der går lidt tid endnu

Melfar Posten

Parkerings-skilte pillet ned: Fik folk til at glemme elementær regel

Melfar Posten

Kreativt makkerpar giver ''Byens Bedste Service'': - Nu, hvor vi har vundet, forpligter det

Melfar Posten

Tip fra Bib: Karen Blixen forever

Melfar Posten

Joachim har en skitse over, hvordan man sprænger Lillebæltsbroerne i luften: Nu fylder han 100 år

Melfar Posten

Christians efterskoleår blev til ungdomsdokumentar på DR: - Efterskolen var én stor kreativ proces 24/7

Annonce