Annonce
Melfar Posten

Vindere af lokal initiativpris: Ægtepar hædres for deres iværksætterlyst

Her er et billede fra bordet, hvor der i følge traditionen blev serveret kransekage og portvin (leveret af Sognesamvirket) Fra venstre ses Niels Kristian Lohmann, Susanne, Lars, Gerda Nielsen og Eskild Gormsen (desværre er lampen lidt tæt på Lars) Foto: Grethe Marcussen
Annonce

Asperup/Roerslev: Traditionen tro hædrede sognesamvirket mellem Asperup og Roerslev tidligere på måneden årets vindere af den lokale initiativpris, som i år gik til Susanne og Lars Klindt Andersen.

Parret modtog prisen for deres indsats og ikke mindst iværksætterlyst, som har gjort Lars' fødegård i Kærby til en spændende virksomhed.

På størstedelen af gårdens areal er der plantet æbletræer, som det er en fryd for øje at iagttage, når man i blomstringstiden kører mellem Vejrupvej og Kærby.

På lejede arealer er der blandt andet plantet 11.000 pæretræer og et stort areal med jordbær og et mindre med kartofler. Jordbær bør kun dyrkes på den samme mark et par år, hvorfor Lars’ evne til at lave en aftale med den lodsejer, hvis jordlod ligger bekvemt, kommer ham til gavn.

I gårdens lade er indrettet to kølerum, hvoraf det ene i jordbærsæsonen er et stort aktiv, mens de begge senere er det ideelle sted for især æblerne.

I et mindre lokale er indrettet en butik med frugt og grønt.

I samtale med Susanne og Lars står det hurtigt klart, at de står sammen om jeres virksomhed, og at de i sammenholdet finder energien og kræfterne til fortsat drift og udvikling af virksomheden.

Som et synligt bevis fulgte et messingskilt med inskriptionen: Sognesamvirkets initiativpris 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Melfar Posten

Sådan får du dit budskab ud: Avisen inviterer igen til skrivekursus i byrådssalen - nu med en nyhed

Annonce