Middelfart: Tag med på en forfriskende og musikalsk gåtur i Middelfart tirsdag den 3. maj klokken 16.30-18 sammen med sanglærer og korleder Tina Rassing. Turen starter på KulturØen, Havnegade 6.
Hvis du hører til dem, der både kan lide at synge og at gå en frisk tur i lokale omgivelser, kan du sætte kryds i kalenderen tirsdag den 3. maj. Her vil Tina Rassing, der både er sanglærer og vandreentusiast, gå i spidsen og synge for, når hun tager en gruppe med bevæger sig ud på en rask gåtur på en 4-5 kilometer i Middelfart.
Alle kan deltage, men man skal kunne gå 5 kilometer i et raskt tempo og selvfølgelig have lyst til at synge for fuld hals i det fri. I tilfælde af meget dårligt vejr bliver arrangementet aflyst.
Det er gratis at deltage, men nødvendigt at have billet. Billetter kan hentes på www.middelfarbibliotek.dk
Arrangementet er blevet til i samarbejde med DOF Middelfart MusikAftenskole.