Annonce
Midtfyns Posten

Åbent hus i Ryslingehallens fitnesscenter

Kenneth Jensen i aktion på en af maskinerne i Ryslingehallens fitnesscenter, mens hallens formand Torben Vind Rasmussen ser på. Der er åbent hus søndag den 13. september. Arkivfoto: René Johansen
Annonce

Ryslinge: Efter en lang og blandet sommer starter alting op igen - i år lidt anderledes end sædvanligt. Fitness og Ryslingehallen lukkede ned i marts som alle andre, og spørgsmålet var, hvad der så ville ske. Ud af over 200 medlemmer valgte de 80 at bibeholde medlemskabet, også efter de tre måneders forlængelse, som bestyrelsen gav medlemmerne som kompensation. Så det er med stor glæde, at hallens motionsrum tager fat på sin anden sæson med allerede en del medlemmer og en åben dag for alle interesserede søndag d. 13. september, oplyser Ryslingehallen i en pressemeddelelse.

Der vil være mulighed for at prøve maskinerne under instruktion mellem kl. 12 og 15 og for at tegne medlemskab. Der er siden første sæson kommet ribber op, så det nu er muligt at lave øvelser på måtter og i ribber. Nærmere oplysninger fås hos Marianne Fakkenor, tlf. 2512 8976.

Høstfesten og børnediskoteket har måttet aflyses, men mens høstfesten af gode grunde ikke kan skubbes, så bliver børnediskoteket, som sidste år trak ca. 300 børn, programsat til d. 26. februar. Igen med musik og lege.

Alle foreninger er også startet på indendørssæsonen med normalt program, dog under hensyntagen til smittefaren. Yderligere oplysninger kan fås hos Per Hanfgarn, formand for aktivitetsudvalget, på tlf. 4085 416. /jfm

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Marked i Dømmestrup

Midtfyns Posten

Spion-thriller i Ringe Bio

Midtfyns Posten

Spil petanque på Midtfyn

Midtfyns Posten

Caféquiz på Gluds Café

Annonce