Annonce
Midtfyns Posten

69 år med fattiggård i Lumby: Det mindede lidt om et fængselsophold

Luftfoto fra 1930-40 af fattiggården, der omfattede et stort bygningskompleks. Foto: Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske Forening og Arkiv
Det blev til 69 år med fattiggård i Lumby, inden den blev lukket ned og overgik til privat ejendom i 1939. De sidste beboere blev overflyttet til "De gamles hjem".
Annonce

Ejendommen, fritliggende med adressen Lumbyvej 21, har en særlig historie af samfundsmæssig art. Den rummede Arbejds- og Forsørgelsesanstalten i Lumby, kaldet fattiggården eller arbejdsgården. Oprettet i 1869, nedlagt i 1938.

Fattighusene var dengang i reglen indrettet med fire lejligheder. Disse huse kunne have en betydelig alder, ofte mangelfuldt vedligeholdt. Dette førte til et cirkulære fra Indenrigsministeriet af 3. december 1856, ændret 9. februar 1867, omhandlende indretning af fattighuse.

10 sognekommuner enedes om at bygge fælleshus i Lumby, med en vis afstand fra Nr. Lyndelse, således at landsbyens beboere ikke umiddelbart kom i kontakt med fattiggårdens beboere (i datiden kaldtes disse ”lemmer”). Der blev bygget stort med 120 sengepladser, en bygning i to etager. Herudover diverse andre bygninger omkring gårdspladsen. Hovedindgangen til den store beboelsesbygning blev anbragt mod gårdspladsen. Vinduer, der ikke vendte mod gårdspladsen, blev forsynet med jernstænger.

Fattiggården skulle rumme flere forskellige grupper mennesker, blandt andre værdigt trængende, børn og gamle mennesker, arbejdssky personer, tiggere og alkoholikere. Denne kombination viste sig at være uheldig.

Niels C. Lind, Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Annonce

Fængselsforhold

Fattiggården skulle rumme flere forskellige grupper mennesker, blandt andre værdigt trængende, børn og gamle mennesker, arbejdssky personer, tiggere og alkoholikere. Denne kombination viste sig at være uheldig. Den økonomiske bagtanke var, at fattiggården i vid udstrækning skulle være selvforsynende med hensyn til forplejning. Mandlige ”lemmer” skulle arbejde med landbrug, havebrug, brændehugning og husflidsarbejde (gulvmåttevævning og -fletning af kurve med videre). Kvindelige ”lemmer” skulle deltage i husholdningen, madlavning, renholdelse, vask, syning og så videre.

Gården blev ledet af et forstanderpar; herudover af ansatte tjenestefolk efter behov (”lemmernes” arbejdsduelighed har været af variabel karakter).

Belægningen på fattiggården er stabil i mange år efter oprettelsen, men falder til 14-17 mennesker i 1890'erne. Store dele af bygningen står tom, hvorfor der indrettes ”alderdomsasyl” i adskillige rum i det store hus.

Mennesker, der havde ophold på fattiggården (kort eller længere tid) kom overvejende fra landarbejder-, tyende- og husmandsgruppen, samt fra landhåndværksfag: skrædder, skomager, rebslager og smedefaget.

Dagligdagen var i overensstemmelse med et reglement for ophold, arbejde, arbejdsfrihed med videre. På visse måder præget i retning af fængselsophold.

Bespisningen har været rigelig og sammenlignelig med landbefolkningens kost- og spisevaner. Et antal ”landevejsriddere” fik hvert år ophold før og efter Egeskov Marked (3. onsdag i september måned).

Ved socialreformen i 1933 ændredes forholdene ved ”Lov om offentlig hjælp”. Socialminister K.K. Steinckes idéer om alderdomshjem vandt frem. I Nr. Lyndelse Sogn førte det til oprettelse af ”De gamles hjem”, der blev indviet i 1938. Fattiggården blev nedlagt og ”De gamles hjem” modtog de sidste gamle beboere. Nogle blev dog boende, idet dette lod sig gøre privat og uformelt. Også flere familier i sognet tog pænt og ansvarsfuldt imod landevejsriddere med flere.

Fattiggården havde hermed eksisteret i 69 år til hjælp og gavn for området. Ejendommen overgik til privat eje. Den store bygning i to etager blev nedrevet. Det nuværende velproportionerede stuehus blev opført i 1942. Synet heraf kan fortsat nydes, når ejendommen passeres.

Et kig i arkivet

Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vores landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske, spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne og folkemindesamlingerne bidrager på skift med historier fra vores lokalområder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce