Annonce
Midtfyns Posten

Alle boliger lejet ud: De nye lejeboliger på den gamle rådhusgrund i Ryslinge er populære

De nye almene lejeboliger i Ryslinge set fra luften. Foto: Guldfeldt Nielsen A/S
Fortid og nutid blev bundet sammen, da der var kombineret rejsegilde og indvielse af de nye almene lejeboliger i Ryslinge. Alle 22 boliger er lejet ud.

Ryslinge: Der var tale fra borgmester Hans Stavnsager (S), overrækkelser af både spade og mursten og godt humør, da Boligforeningen Faaborg-Midtfyn onsdag den 7. oktober havde kombineret rejsegilde og indvielse af de 22 nye almene lejeboliger på den gamle rådhusgrund i Ryslinge.

En mursten er ikke bare en mursten. Det kunne borgmester Hans Stavnager konstatere, da han ved indvielsen af boligerne fik overrakt den selvsamme mursten, som han i august 2020 tog ud af det gamle rådhus i Ryslinge, for at markere byggeriets start. Det var Guldfeldt Nielsen A/S, entreprenør på byggeriet, der havde der havde sørget for det lille indslag.

Borgmesteren lægger netop vægt på den historiske forankring.

Annonce

- Det nye byggeri binder fortid og fremtid sammen på smukkeste vis. De nye beboere er nemlig flyttet ind på en adresse – Rådhusvænget – med en tydelig forbindelse til byens historie. De er samtidig flyttet ind i moderne boliger, der vidner om det Ryslinge, der er i dag. Et Ryslinge, der er optaget af fællesskaber og bæredygtig udvikling, siger Hans Stavnsager i en pressemeddelelse fra Boligkontoret Danmark.

Indvielsen af de nye almene lejeboliger på den gamle rådhusgrund i Ryslinge. Dagen blev markeret med flere taler og besøg af pandekagebilen, der serverede friske pandekager til de fremmødte. Foto: Kim Johansen

Det er Boligforeningen Faaborg-Midtfyn, der sammen med foreningens administrationsselskab Boligkontoret Danmark har opført boligerne. Og som traditionen byder, fik boligforeningen overrakt den spade, der blev brugt ved første spadestik.

Alle boliger lejet ud

Ti af boligerne på den gamle rådhusgrund i Ryslinge bød allerede i sommer velkommen til deres nye beboere, og til november flytter beboerne i de sidste tolv boliger ind. Interessen for de træbeklædte boliger har været stor, og alle boliger er lejet ud.

- Vi er glade for at se vores nye boligafdeling realiseret, og at vi er lykkes med at bygge boliger i Ryslinge, der har en bred appel, lød det fra formand for Boligforeningen Faaborg-Midtfyn, Connie Hald, på dagen.

De nye beboere på Rådhusvænget tæller både seniorer, børnefamilier og unge par. Borgmester Hans Stavnsager glæder sig over den brede beboersammensætning.

- Vi oplever, at borgerne efterlyser forskellige boligtyper, der kan tilgodese deres behov på et givent tidspunkt i livet. For eksempel behovet for en mindre bolig, når børnene flytter hjemmefra. Det kan også være familier, hvor forældrene går fra hinanden, men hver især ønsker at blive boende i en mindre bolig tæt på børnenes skole og fritidsliv. Derfor er jeg glad for, at Ryslinge nu har fået nogle boliger, der kan matche de forskellige behov, siger Hans Stavnsager.


Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Syng Dansk-aften i Sdr. Nærå Kirke

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Fernisering "Naturens Resonans" i Galleri 14:07 på Ringe Station

Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Uhyggelige bøger til efterårsmørket

Midtfyns Posten

Hvem skal have årets handicappris?

Midtfyns Posten

Drikkevand på dagsordenen: Politikerne debatterer natur og miljø på offentligt valgmøde

Midtfyns Posten

Ny butik vil sælge tøj fra 30'erne: - Mit hjerte banker for vintage

Midtfyns Posten

De svinger leen for naturen: Sommerfuglene, insekterne og orkideerne er vilde med det her

Midtfyns Posten

Uhyggelig og skræmmende halloween på landejendom ved Ringe: Forest of Fear

Midtfyns Posten

Se de uhyggelige græskar: De har vundet billetter til Horrifics halloween-event

Midtfyns Posten

Countryaften i Ferritslev

Midtfyns Posten

Cirkus Fyr og Flamme på Ringe Station

Midtfyns Posten

Ugens film i Ringe Bio: Pinocchio og Kandis for livet

Midtfyns Posten

Bogklub i Ryslinge

Midtfyns Posten

Ordblinde Mads hiver sølvmedalje med hjem fra svendeprøven: Tømrerfirma har allerede ansat ham

Midtfyns Posten

Julefrokost for ældre og handicappede

Midtfyns Posten

Klumme: Efterårets smukke melankoli

Midtfyns Posten

Bog & Bio: Pagten

Midtfyns Posten

Annette praler gerne af Midtfyn: - Vi skal prale meget mere

Midtfyns Posten

Svenske skønheder kommer til Helios i Faaborg: Cabaret med svenske sange og viser

Midtfyns Posten

"Lille Amalienborg" skabte debat i Ringe: 115 år med bank i Ringe

Midtfyns Posten

Memory Lane - støttekoncert på Café Fabers

Midtfyns Posten

Anny og Ole har været gift i 60 år: Diamantbryllup

Midtfyns Posten

Mydtskov/Nordal Duo spiller Ellington og Strayhorn

Annonce