Annonce
Midtfyns Posten

Både mænd og små drenge knoklede på Holstenshus Teglværk for en slik: - Teglværksdrengenes strejke var vist den allerførste på Sydfyn

Bagermester Peder Hansen (1885-1966) fortæller, at han begyndte som teglværksdreng, da han var 6 eller 7 år. Foto: Diernæs Sogns Lokalhistoriske Forening
Holstenshus Teglværk er for længst forsvundet, men dets produkter eksisterer endnu få steder og fortæller om fortidens travle og flittige virke. Jes Nørregaard, fra Diernæs Sogns Lokalhistoriske Forening, fortæller om de arbejdenes hårde arbejde og teglværkets historie, i denne ugens udgave af ugeavisens serie "Et kig i arkivet".
Annonce

Holstenshus Teglværk eller Agermose Teglværk som det også kaldes, blev oprettet af Holstenshus Gods i begyndelsen af 1800-tallet, og et endnu ældre teglværk havde også været ved Teglværkshuset i Øksnehaven midt i 1700-tallet.

Holstenshus Teglværk i Diernæs eksisterede ved 1800-tallets begyndelse. I slutningen af 1800-tallet arbejdede her i sæsonen en halv snes mænd og et tilsvarende antal drenge. Stenene blev brændt i to højovne, men i begyndelsen af 1900-tallet fandt man højovnene urentable, og værket blev nedlagt. Ved anlæggelse af jernbanen opstod planer om et nyt teglværk ved Katterød Station, og i 1917 oprettedes et aktieselskab med henblik på et nyt teglværk. De nødvendige penge blev rejst, men på grund af forholdene under 1. verdenskrig, blev planerne udskudt og blev ikke senere ført ud i livet.

Med Holstenshus Teglværk var det hensigten, at værket skulle levere produkter til godsets forbrug og til opførelse af nye ejendomme på egnen. Dette formål blev også fulgt, men derudover foregik et omfattende salg til andre egne, blandt andet til Ærø.

I en lang årrække, måske det meste af dets eksistenstid, var produktionen bortforpagtet. To er kendte: Laurits C. B. Düsterdich (1835-1914) møller- og teglværksforpagter 1876-1882, med bopæl i Helenemøllen, Katterød. Den sidste forpagter var Jens Jensen (1834-1914) forpagter 1882-1909, med bopæl i Teglmesterhuset, Katterød.

Et kig i arkivet

Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vores landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske, spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne og folkemindesamlingerne bidrager på skift med historier fra vores lokalområder.

Annonce

Gamle minder om fine produkter

Men ved faktisk ikke meget om dette sydfynske teglværk, men der er synlige minder om dets tilstedeværelse og om dets produktion. Murstenene var lysegule og med en fin klang, og de sidder endnu i nogle af egnens huse. Man har fundet nogle firkantede gule fliser stemplet: Holstenshus - L. Dusterdich. Disse har været brugt til køkkengulv og navnetrækket vendt nedad.

Når man har set mursten og fliser fra Holstenshus Teglværk, kan men med lethed genkende dem. Mange er produceret for mere end 150 år siden, men fine og solide er de stadig. Der blev lavet kvalitetsarbejde på værket. Leret var fremragende, og teglværksarbejderne dygtige, Pottemager Seidelin, Faaborg var meget begejstret for lerets konsistens og renhed.

Om værkets første tid vides så godt som intet, men der findes en beretning fra to 7-8-års drenge som har arbejdet på værket i slutningen af 1800-tallet. Det er brødrene manufakturhandler Johan Hansen (1882-1963) i Faaborg, og bagermester Peter Hansen (1885-1966) i Diernæs. De har fortalt enkeltheder om det forsvundne værk og om fortidens fattige familieliv.

Annonce

Drengene strejkede

Johan Hansen fortæller: Min far Søren Hansen, arbejdede på Holstenshus Teglværk lige fra han var dreng og til han døde i 1895. Han var født 1844, og foruden ham var der en halv snes voksne arbejdere. Desuden var der beskæftiget 12-14 drenge. De var alle fra små kårs hjem, og vi begyndte at gå på teglværk længe før vi kom i skole og flere forsatte til konfirmationen. Vor opgave var at skrabe stenene, stille dem op og køre dem ind i tørreladen. Der blev desuden lavet mange brogede dræns rør. Drengene arbejdede fra klokken 7 til 17. Daglejen var 1 krone om vinteren og 2 krone om sommeren. Jeg husker, at det vrimlede med snoge og firben på terrænet. Om det var strengt arbejde? Nej, vi havde det meget fornøjeligt, og dengang måtte alle børn arbejde.

Bagermester Peder Hansen fortæller, at han begyndte som teglværksdreng, da han var 6 eller 7 år.

Det var i hvert fald længe før han kom i skole. Betalingen for at rense kanterne af 1000 sten var 35 øre. Nogle år i forvejen var betalingen 30 øre, men drengene ønskede lønforhøjelse. Da teglværksmesteren ikke ville imødekomme deres ønske, strejkede alle drengene. De blev hjemme i 2-3 dage. Så måtte teglværksmesteren bøje sig. Værket kunne ikke undvære drengene til arbejdet. Hvis de nyformede sten blev liggende for længe i solvarmen, var det umuligt at stryge kanterne bort, og de lå for øvrigt så tæt på pladsen, at drengene kunne gå imellem dem. Teglværksdrengenes strejke var vist den allerførste på Sydfyn.

Sten fra Holstenhus teglværk. Foto: Diernæs Sogns Lokalhistoriske Forening
Annonce

Daglønnen 80-100 øre om dagen

Drengene kunne skære - altså rense - 2000 sten om dagen, og med akkord kunne de opnå en dagløn på 80-100 øre. Pengene blev udbetalt pr. uge og hele beløbet måtte afleveres hjemme til den fælles husholdning. Sådan var det den gang. Alle børn vidste, der måtte arbejdes.

Dette kan brødrene huske om det egentlige teglværk:

Det havde to ovne, og når det nødvendige antal sten, fliser og rør var fremstillet, tørret og stablet op i ovnene, skulle der fyres. Opstablingen var for øvrigt et arbejde, som krævede stort kendskab og det var de mest betroede arbejdere, der fik det overdraget. Fyringen foregik med kul, og der blev hentet en grov masse kul i Faaborg. De første otte dage fyredes kun småt, men senere stærkt. Flere af vi drenge blev udset til at være nattevagter for at hindre, at der blev brand. De gamle teglværksarbejdere var flittige og dygtige. Når leret var æltet i store runde beholdere, blev det kørt til formning. Her tog arbejderne leret med de bare næver og klaskede det ned i formen. Det var den hurtigste og bedste metode. Men strengt arbejde var det for de voksne. Efter formningen blev de rå sten af ler kørt ud til tørring og rensning og her var det drengenes opgave at skære dem, stille dem på højkant og senere køre dem til eftertørring og brænding. Læggepladsen var på størrelse med et par fodboldbaner. Der blev hver dag formet mange tusind sten, og det krævede plads.

Det var måske nok et hårdt og langvarigt arbejde for vi drenge, men vi kunne klare det, når vi havde fået øvelsen. Det hændte endda, at der blev tid til en lille rask leg i terrænet inden teglmesteren opdagede det og hurtigt fik os kaldt til arbejde igen. Arbejdet foregik kun hver anden dag, idet vi også skulle i skole en gang imellem.

Hvorfor teglværket blev nedlagt, ved jeg ikke. Der var rigeligt med godt ler, men måske moderniserede man ikke produktionen, så den til sidst blev uøkonomisk. Nu er det jo morsomt at se tilbage på drengeårene, der hurtigt fik ende. Endnu før vor konfirmation var alle vi søskende ude at tjene hos fremmede.

Holstenshus Teglværk er for længst forsvundet, men dets produkter eksisterer endnu få steder og fortæller om fortidens travle og flittige virke.

Kort over teglværk i Diernæs Sogn. Foto: Diernæs Sogns Lokalhistoriske Forening
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce