Annonce
Midtfyns Posten

Børnenes MGP: Forældregruppe arrangerede fest for hele skolen

112 børn festede til MGP-arrangement på Landsbyordning Tre Ege Skolen, afd. Ryslinge. Privatfoto

Lørdag aften var det gang i den med musik, dans, hygge og fest på Landsbyordning Tre Ege Skolen, afd. Ryslinge. Her havde en forældregruppe nemlig arrangeret MGP-fest for hele skolen samt de ældste børn i Eventyrhuset.

Annonce

Ryslinge: Lørdag 2. marts blev der set børnenes MGP til den helt store guldmedalje - også på Landsbyordning Tre Ege Skolen, afd. Ryslinge, hvor en forældregruppe arrangerede en stor MGP-fest.

I skolens aula var det pyntet op til fest, baren var gjort klar, den røde løber var rullet ud og godt 20 forældre var klar til at tage imod de 112 tilmeldte børn.

Oprindeligt var det en lille håndfuld forældre, der havde en idé om at holde en MGP-klassefest for skolens 4. klasse, men idéer har det som bekendt med at vokse, og klassefesten fik altså vokseværk og blev til en fest for hele skolen.

Arrangementet startede klokken 18 med spisning, og så var der ellers fest og hygge i lange baner. Der var dygtige dansepiger fra Ingers Danseinstitut, der gav en lille opvisning, der var ansigtsmaling, en lille salon, hvor man kunne få håret sat og pyntet med glimmer i lange baner og flotte drinks, chips og popcorn i baren.

- Med 112 deltagende børn, der festede på kryds og tværs, må vi sige, at det blev den fællesskabsstyrkende oplevelse for børnene, som vi ønskede at lave. Både i ugen op til festen og her efter festen, har der på skolen været en summen af snak om festen, som var en stor succes, takket være de forældre, der brugte deres lørdag aften på at få alt til at klappe, og takket være de deltagende børn, som på alle måder viste, at de forstår at holde en fantastisk fest, siger Britta Langelund på vegne af forældregruppen.

Arrangementet startede klokken 18 med spisning, og så var der ellers fest og hygge i lange baner. Privatfoto
Dygtige dansepiger fra Ingers Danseinstitut, der gav en lille opvisning. Privatfoto
Godt 20 forældre var klar til at tage holde MGP-fest for de 112 tilmeldte børn. Privatfoto
Oprindeligt var det en lille håndfuld forældre, der havde en idé om at holde en MGP-klassefest for skolens 4. klasse, men idéer har det som bekendt med at vokse, og klassefesten fik altså vokseværk og blev til en fest for hele skolen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce