Annonce
Midtfyns Posten

Badmintonspiller fra Nr. Lyndelse nomineret til årets kammerat

Juryen består af (fra venstre) håndboldtræner Jan Pytlick, OB-spiller Jens Jakob Dyhr Thomasen, OB-spiller Julius Eskesen og Petter Blondeau, direktør i Fynske Bank. PR-foto
Ung badmintonspiller har mulighed for at vinde Kammeratskabsprisen ved Sportslørdag i Odense Idrætshal.
Annonce

Nr. Lyndelse: 15-årige Luka Bay Hammer fra Nr. Lyndelse Badminton Klub er blandt de syv nominerede til Kammeratskabsprisen, som uddeles ved det store Sportslørdag-arrangement i Odense Idrætshal lørdag 18. januar.

I løbet af november og december har Fynske Bank ledt efter gode kammerater i de lokale foreninger på hele Fyn. Der er kommet indstillinger fra bl.a. holdkammerater, trænere og klubformænd, som ønskede at indstille en kammerat til prisen.

Luka Bay Hammer er indstillet for hans store engagement i fælleskabet i klubben. Den unge badmintonspiller bakker altid sine kammerater op til træning og tager ofte med til kampe for at heppe på de andre - store som små. Han står altid klar med coaching, trøst, high-five og endda et banner på sidelinjen, hvis det kan motivere hans klubkammerater. Derudover smitter hans passion for badminton så meget, at han har kunnet skaffe flere hjælpetrænere til klubben, skriver Fynske Bank i en pressemeddelelse.

Prisen gives til en ung rollemodel, som skaber sammenhold i klubben og er en god kammerat. De nominerede modtager hver 3.000 kr., mens vinderen også modtager 25.000 kr., som skal bruges til at styrke holdet og kammeratskabet i klubben.

Juryen består af håndboldtræner Jan Pytlick, OB-spiller Jens Jakob Dyhr Thomasen, OB-spiller Julius Eskesen og Petter Blondeau, direktør i Fynske Bank.

I alt er fire drenge og tre piger i alderen 13-16 år nomineret til prisen. De øvrige nominerede er Mathilde Kristensen fra Søndersø Gymnastikforening, Casper Dupont fra fodboldklubben Dalum IF, Naja Bonnemose fra DHG's Sports Acrobatik, Benjamin Madsen fra Team Odense Taekwondo Klub, Ninweta Surisho fra Middelfart Håndbold Klub og Nicholas Bjørn-Eriksen fra fodboldklubben Skårup IF.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce