Annonce
Midtfyns Posten

Bibliotekerne kalder alle micro:bit-nørder

Det handler om micro:bits, når bibliotekerne arrangerer workshops for børn i vinterferien. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Annonce

Faaborg-Midtfyn: Har du lyst til at lege og kode med micro:bit? Så kunne du overveje at melde dig til en Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes workshops for børn mellem 9 og 14 år i vinterferien.

En micro:bit er en lillebitte controller, der kan programmeres fra en computer eller et mobilt device. En micro:bit har en masse funktioner indbygget, f.eks. 25 LED i matrix, to programmerbare knapper plus sensorer, kompas, bevægelsessensor og fem output- og inputringe, som kan sluttes til andre ting. Den er lille og let, og så er den både billig og sjov.

Micro:bit er noget af det mest hypede for tiden og er noget, som mange skoler har købt ind, så deres elever f.eks. kan komme i gang med computing, kodning og "21st century skills".

Værkstederne bliver styret af Winnie Thorstensen, som arbejder for Peter Eduard. Han har, efter at have været gymnasielærer på Faaborg Gymnasium en årrække, i dag sit eget firma, Eduard.dk, hvor han arbejder med design og ny teknologi til undervisning og teknologiforståelse.

Man skal selv have en computer med til workshopsene, biblioteket stiller Micro:bits til rådighed. Det er gratis at deltage, men tilmelding skal ske på fmbib.dk.

På Ringe Bibliotek er der workshop onsdag 12. februar klokken 10-12 og 13-15.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Konfirmationer uge 33

Annonce