Annonce
Midtfyns Posten

Bellissimas julegavetips: Bløde gaver, som passer til årstiden

Henriette Lykke Holst Pedersen. Foto: Sandra Goldek
For 12 år siden startede Henriette Lykke Holst Pedersen dametøjsforretningen Bellissima som en gårdbutik på sin og sin mands landejendom. Sidenhen er butikken rykket til Ringe, og i år er det tredje gang, at Bellissima fejrer jul i byen.
Annonce

Hvad er dit bedste bud på en julegaveidé?

- Det er jo forskelligt, hvilke beløb folk giver til hinanden for i julegave, men de fleste kan være med på et par hundrede kroner. Og der har jeg fundet et par ting, der passer godt til den kolde årstid, som vi går i møde. Jeg har fået nogle lækre halstørklæder med aftagelige pomponer hjem. De er fra mærket Janne K, og halstørklædet kan man også bruge som et hyggesjal, når man sidder i sofaen om aftenen. Fra samme mærke er der også kommet nogle varme vanter og handsker, som kan prøves her i butikken. Både halstørklæderne samt vanter og handsker er i en dejlig blød kvalitet, så det er en oplagt gaveidé, som ikke koster det store.

Gør I noget særligt ud af julen i butikken?

- Jeg synes selv, at vi er gode til at pynte flot op i butikken og i vinduespartierne. Julen er også en tid, hvor vi har mere travlt end normalt, og derfor har jeg altid ekstra personale på i juletiden. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg i weekenderne op til jul ville servere en god portvin for kunderne, men det kommer an på, hvordan corona-restriktionerne ser ud til den tid.

Hvad ønsker du dig i julegave i år?

- Jeg er begyndt at samle på en smykkeserie fra Georg Jensen, der hedder Moonlight Grapes. I år ønsker jeg mig en halskæde og et armbånd fra den serie. Men et andet stort ønske er at komme til Norge med min mand og se nordlyset. Det har vi længe godt kunnet tænke os, men der går nok lidt endnu, inden vi kommer ud at rejse på grund af corona.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Hjemmebagt fynsk brunsviger-blues

Midtfyns Posten

Julekoncert i Sdr. Nærå Kirke

Midtfyns Posten

Julevandring rundt i Ringe

Midtfyns Posten

10.000 julelys i Sdr. Nærå

Annonce