Annonce
Midtfyns Posten

Dødsfald: Erik var et særdeles positivt menneske

Hans Jensen har skrevet mindeordene om Erik Leth Andersen. Arkivfoto: Mads Jensen

Erik Leth Andersen, Tværgade i Ringe, er gået bort - 83 år gammel.

Som ung kom Erik til sin fars hjemegn - tjenende på Bøgeskovgård og senere på Rynkeby Mølle. Han lærte Inge at kende, og som gifte bosatte de sig i Eriks families ejendom på Hestehavevej.

Gennem sit arbejdsliv bestred han mange forskellige arbejder: ølkusk, ansat på jernstøberiet og hos en lokal entreprenør, og fra sine helt unge år var Erik interesseret i husflidsarbejde. Han var i mange år i bestyrelsen i daværende Rynkeby Husflidsforening, og han var et aktivt medlem.


Gennem sit arbejdsliv bestred han mange forskellige arbejder: ølkusk, ansat på jernstøberiet og hos en lokal entreprenør, og fra sine helt unge år var Erik interesseret i husflidsarbejde.


Det var Inge og Eriks mening, at de ville flytte, når de havde holdt guldbryllup. Det holdt stik, de flyttede i en lejlighed på Tværgade. Efter Inges død klarede han husførelsen til UG, og Erik forblev aktiv.

Han fik sat gang i kortspil om eftermiddagen i husflidshuset, og billard fik også hans interesse i de senere år. Han deltog i ugentlige cykelture og kørte mange ture på sin el-cykel i det midtfynske. Han tog også på ferierejser i udlandet og havde en aktiv pensionisttilværelse.

Et særdeles positivt menneske har vi desværre mistet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce