Annonce
Midtfyns Posten

Dødsfald: Jonna var et livsstykke uden lige

Lizzi Zander har skrevet disse mindeord over Jonna Vestergård Andersen. Arkivfoto

Jonna Vestergård Andersen sov stille ind i torsdags i sit hjem i Lørup. Hun blev 80 år.

Vi har mistet en god og trofast ven. Jonna blev optaget i Gildet i Ringe i 1975, og har haft flere poster, som blev varetaget af Jonna med yderste præcision og pligtopfyldelse.

Jonna og Johannes boede på Johannes’ fødegård i Lørup, og Jonnas liv var hendes trofaste, omsorgsfulde ægtemand og de tre børn med familier. Jonna elskede sit hjem med den smukke have og alle hestene.

Men Jonna var også venners ven. Hun have et utroligt livsmod, en glæde som smittede af på alle vi andre. Altid, altid glad, selvom hun var belastet af sin sygdom.

Jonna elskede fest og deltog i alle arrangementer, det være sig i Gildet eller med familie og venner. Alle mærkedage blev festligholdt, Jonna var utrolig gæstfri, og især den årlige julefrokost var et orgie af glæde, god mad, sange og forventning til den kommende jul. Jeg ved, at alle, der gennem årene har været med, aldrig vil glemme det.

Selvom om Jonna sad i kørestol, var det ingen hindring for at være med til alt, hvad der foregik i Gildet. Hun kom troligt hver gang og var ikke bange for at være post ved et spejderløb eller andet. Vejret var ingen hindring, hun tog bare tøj på efter vejret. Hun modtog med et stort grin og smittende latter, den hjælp hun var afhængig af p.g.a. sin situation. Hun var et livsstykke uden lige.


Jonna var utrolig gæstfri, og især den årlige julefrokost var et orgie af glæde, god mad, sange og forventning til den kommende jul. Jeg ved, at alle, der gennem årene har været med, aldrig vil glemme det.

Lizzi Zander


Jonna havde mange andre interesser Hun var med fra starten af Seniorklubben i Ringe. Hver torsdag kl. 09.30 mødte Jonna trofast op, selvom vi vidste, hvor anstrende det var for hende at komme afsted.

Hun elskede at tale med de andre deltagere og kunne alle sangene udenad. Kortspil med gode veninder gennem mange år var også en stor glæde for Jonna, ligeledes biografture, koncerter, museumsbesøg og især udflugter med madpakker, så var hun lige i sit es. Det var vigtigt for Jonna altid at være velklædt, og det var hun. Hun afstemte altid sit tøjvalg efter den begivenhed, hun skulle deltage i.

Jonna efterlader et stort savn hos alle os, der har kendt hende, og livet havde været mindre festligt uden hende.

Æret være Jonnas minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce