Annonce
Midtfyns Posten

Den lille mands kamp og opera i Ringe Bio

"Sorry we missed you" kan ses i Ringe Bio. Foto: Kino.dk
Annonce

Ringe: Filminstruktøren Ken Loach gik alligevel ikke på pension efter sin forrige Cannes-vinder film fra 1916 'Jeg, Daniel Blake', men har instrueret endnu en film med skrap kritik af dagens England: 'Sorry We Missed You', som vises i Ringe Bio fra mandag den 20. januar til og med søndag den 26. januar.

Filmen - som er optaget i Newcastle, hvor de gamle industrier lukker på stribe - handler om parret Ricky og Abbie Turner, som har kæmpet med økonomien siden finanskrisen i 2008. Det løber kun lige rundt, og der er aldrig noget tilovers.

Da Rickie får mulighed for at genvinde noget frihed med en ny varevogn og chancen for at blive fragtmand for et kurerfirmaet DPD, slår han til.

Men jobbet er hårdt, der er ikke plads til de mindste forsinkelser, og man bliver trukket i løn, hvis pakkerne forsvinder. Også Abbies arbejde i hjemmeplejen er paradoksalt nok blottet for den medmenneskelighed, der ellers er krævet.

Familien holder sammen i tykt og tyndt, men med eskalerende udfordringer på både jobbet og i privatlivet, når de snart bristepunktet.

Søndag den 26. januar klokken 10 vises Verdis opera Aida, som han selv betegnede som 'en af mine mindst ringe operaer'.

Hovedrollen som Radames, kvinden der er splittet mellem sin kærlighed til en mand og pligten overfor sit fædreland, synges af sopranen Anna Netrebko. Cafeen er åben efter forestillingen, og man må gerne medbringe en madkurv, hvis man vil hygge sig i eget eller andres selskab.

Fra mandag den 27. januar til og med søndag den 2. februar (uge 5) vises den sydkoreanske film 'Parasite', af Bong Joon Ho. Det er en farverig beretning om en fattig familie, der får snyltet sig indenfor hos en rig familie. Filmen er fyldt med opfindsomhed, humor og fantasi og er af flere anmeldere kåret som årets film og er den første koreanske Guldpalmevinder nogensinde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

SF har valgt ny bestyrelse

Midtfyns Posten

Affaldsindsamling i Gislev

Annonce