Annonce
Midtfyns Posten

'Den syngende fiskerkone': Kom og hør nyfortolkningen af kendt sangskat

Kvintetten Nordstrand sammen med Inger Lauritzen, bedre kendt som 'Den Syngende Fiskerkone'. Hun står med det røde tørklæde i midten. Hendes store sangskat lever videre, når Nordstrand drager rundt og holder koncerter, hvor de synger hendes kendte fiskerviser. Pressefoto
Annonce

Sdr. Nærå: Fredag den 18. september klokken 19 er der koncert i Sdr. Nærå Valgmenighedskirke med kvintetten Nordstrand.

Gruppen har fået æren af at få lov til at arbejde med Inger Lauritzens store sangskat.

Inger Lauritzen fra Lønstrup er nok bedre kendt som 'Den Syngende Fiskerkone', da hun i tre årtier optrådte med sine viser og fortællinger om det hårde liv som fiskerkone. Inger Lauritzen  skrev og komponerede selv sine sange.

6. august 2019 døde 'Den Syngende Fiskerkone', 92 år gammel, men hendes sange lever videre i bedste velgående.

Orkestret Nordstrand har taget sangene under kærlig behandling, og med stor respekt for materialet, omarrangeret dem, og i den sammenhæng sat dem ind i et nyt, spændende og anderledes præg på Inger Lauritzens livsværk.

Annonce

Barnebarnet i front

De fem musikere trækker på deres baggrund inden for folkemusik, jazz og den nordiske folketone, og blander den med Inger Lauritzens sange til et friskt og fornyet udtryk.

Det mundede i 2016 ud i det selvbetitlede album "Nordstrand".

I front for Nordstrand er Mathilde Faldborg, Inger Lauritzens barnebarn. På saxofon er det Andres Møller Bøttiger. Bassen er lagt i hænderne på Søren Østergaard Pedersen, mens Liv Vester Larsen spiller violin. Og endelig kan organist i Sdr. Nærå Valgmenighed, Mads Klindt Poulsen, opleves på klaver. Han spiller ved siden af sit job som organist i Valgmenigheden med i Nordstrand.

Der er fri entré til koncerten, og ifølge Mads Klindt Poulsen, vil alle forholdsregler og coronahensyn blive overholdt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Marked i Dømmestrup

Midtfyns Posten

Spion-thriller i Ringe Bio

Annonce