Annonce
Midtfyns Posten

Du er inviteret: Borgmester åbner og Lasse Helner lukker Boost din by-butik

Lasse Helner giver en minikoncert lørdag i Boost din by-butikken. Foto: Simon Staun
Der er masser af musik på programmet, når Boost din by-butikken slår dørene op torsdag, fredag og lørdag.

Ringe: Selvom butikken kun har åbent tre dage, er der ikke sparet på højtidelighederne, når Boost din by-butikken torsdag, fredag og lørdag åbner på Torvet i Ringe.

Borgmester Hans Stavnsager (S) er manden, der officielt får lov til at klippe snoren til butikken torsdag klokken 10.

I løbet af de i alt tre dage kan du blive klogere på de midtfynske foreninger, stille spørgsmål til din avis eller høre nærmere om de kommende planer for indretningen af Torvet i Ringe.

Hans Stavnsager (S) får torsdag fornøjelsen af at indvie Boost din by-butikken på Torvet i Ringe. Arkivfoto: Palle Søby

Blandt andre vil frivillige fra Midtfyns Festival være til stede. Og i den sammenhæng vil musikeren Lasse Helner, nok bedst kendt fra konstellationen Lasse og Mathilde, give et par akustiske numre. Det sker lørdag klokken 11.

Det er gratis at møde op, og der vil blive taget de nødvendige corona-forholdsregler.

I løbet af de øvrige to dage vil Musikstationen sørge for lidt hyggelig stemning og god musik.

Den midlertidige butik åbner som en del af Boost din by-kampagnen, som Midtfynsposten og Ringe Handelsstandsforening står bag. Kampagnen blev søsat for at hjælpe butikslivet godt i gang efter nedlukningen i vinter og samtidig skabe smil, håb og en fællesskabsfølelse i Ringe.

Det er MitMidtfyn, Byforum Ringe og Faaborg-Midtfyn Kommune, der har taget initiativ til Boost din by-butikken.

Butikken får til huse i den gamle Punkt 1-butik midt på Torvet og har åbent torsdag og fredag klokken 10-17. Lørdag har butikken åbent klokken 10-12.

Grafik: Mikkel Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce