Annonce
Midtfyns Posten

Dukketeater, krea-dag, motorik og hygge i efterårsferien

Vilde Sofia Olsen (t.v.) og Emilie Refning Geertsen viste i sommer deres kreative evner på Kreaskolen Rumligs sommerferieaktivitet i den gamle stationsbygning i Ringe. I efterårsferien kan man lave smukke blomster i papir. Foto: Hardy Hounsgaard
Der er flere aktiviteter for børn og voksne på Stationen i Ringe i efterårsferien.
Annonce

Ringe: På Stationen i Ringe er der flere arrangementer i efterårsferien.

Søndag den 11. oktober kl. 10 optræder Det Lille Dukketeater for børn i alderen 3-6 år med deres forældre/bedsteforældre.

Mimi og Momo besøger fru Leopold, hendes katte og kaniner i skoven i Jette Henningsens lille dukketeater.

Der er plads til 10 børn i selskab med deres voksne. Tilmelding på sms med navn og antal børn og voksne til 30424958 inden den 10. oktober.

Pris: 20 kr. for både voksne og børn.

Caféen byder på popcorn og saft til børnene og kaffe/kage til de voksne efter forestillingen.

Annonce

Kreative børn

Tirsdag den 13. oktober kl. 9.30-14.30 kan man lave smukke blomster i papir, når Kreaskolen Rumlig ved Susanne Ragus holder krea-dag. I samarbejde med Liv i Stationen indbydes alle krea-glade børn fra 10 år til en hyggelig og lærerig dag.

Det kræver ingen særlige forkundskaber.

Man kan lave smukke blomster i papir, når Kreaskolen Rumlig holder krea-dag på Stationen i Ringe. Foto: Susanne Ragus

Pris: 225 kr., inkl. alle materialer, frokost med drikkevarer og kage.

Tilmelding nødvendig inden den 11. oktober på sms 30424958, opgiv navn og alder.

Et eventuelt overskud går til Liv i Stationen.

Annonce

Sjov bevægelse

Onsdag den 14. oktober kl. 10.30-11.30 er der motorik og eurytmi, som er en sjov bevægelse for voksne og børn fra ni år.

Man skal komme i let tøj og fodtøj. Der er plads til 10 voksne deltagere plus børn.

Tilmelding på sms 30424958.

Pris: voksne: 50 kr. og børn 20 kr. inkl. kaffe/te/saft og småkager.

Annonce

Hygge for børnefamilier

Torsdag den 15. oktober kl. 9-11 er der familiecafé i Barselscaféen, der indbyder alle børnefamilier til feriehygge og samvær med andre børnefamilier.

Der serveres formiddagsbuffet til både store og små.

Pris: 30 kr. for voksne og 20 kr. for børn over 3 år.

Der er plads til 20 voksne deltagere.

Man kan finde begivenheden på "Barsel i stationen" på Facebook. Her kan man læse, hvordan man tilmelder sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Halloween i Ryslinge

Midtfyns Posten

Allehelgen i Nazarethkirken

Midtfyns Posten

Morgensang i Nr. Lyndelse Kirke

Annonce