Annonce
Midtfyns Posten

Efter kritik fra butikker og borgere: Skov på Ringes nye torv saves ned til syv træer

Skitsen til det nye torv i Ringe. Illustration: Gustin Landskab
Arkitektfirma reducerer gevaldigt i antallet af træer på det nye torv i Ringe.

Ringe: Kritikken var til at forstå, da de første skitser til et nyt torv i Ringe blev afsløret for godt halvanden måned siden.

Antallet af træer er for mange, lød kritikken fra blandt andre indehaveren af Outdoor Fyn, Mickael Simonsen. Han frygtede, at hans butik ville blive gemt væk bag træerne, men nu kan butiksindehaveren - og andre kritikkere - glæde sig over, at arkitektfirmaet, der står bag udformingen af torvet, har haft den store sav fremme.


Vi er dér, at forslaget har været i høring, og vi har taget det til efterretning, så der er reduceret væsentligt i antallet af træer.

Louise Undaal Vrou, Gustin Landskab


Antallet af træer er nemlig reduceret væsenligt i det nye skitseforslag, som Gustin Landskab fredag præsenterede i Boost din by-butikken i Ringe.

- Vi er dér, at forslaget har været i høring, og vi har taget det til efterretning, så der er reduceret væsentligt i antallet af træer, siger landskabsarkitekt i Gustin Landskab Louise Undall Vrou.

- Vi er gået fra cirka 60 træer til syv, uddyber landskabsarkitekten, mens hun peger på området ved den nuværende legeplads.

Det er her, at et legeområde - og de fleste træer, som altså nu er langt færre - skal placeres, og det glæder naturligvis Mickael Simonsen.

- Det er jo første skridt til at få indrettet det nye torv, lyder det fra ham - vel at mærke inden, at han har set de nye skitser.

I den anden ende af torvet er det tanken, at en scene skal etableres. Og ud for den tidligere Punkt1-butik bliver der også forandret, så der er mulighed for udeservering.

- Der er så mange gode ting og skarpe kanter rundt om i Ringe, som vi gerne vil føre med ind på torvet, siger Louise Undall Vrou og peger blandt andet på stationen og insekthotellerne ved søen.

Skitseforslaget skal til behandling i Teknik- og Miljøudvalget om 14 dage. Efterfølgende sendes det tilbage til arkitekterne, som derefter lander et færdigt projekt.

Det er stadig ikke afgjort, om der er plads til den tidligere Torvecafé på byens nye torv. Her holder pizzeriaet Marino til i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce