Annonce
Midtfyns Posten

Elever roser Pernille fra Ringe: - Hun er den bedste lærer, vi har haft

Det var eleverne Line Rasmussen (th.) og Josephine Grønbech, der med det samme kom til at tænke på Pernille Paludan, da de så konkurrencen om at blive den bedste underviser på Fyn. Foto: Sugi Thiru
Line Rasmussen og Josephine Grønbech fra Social- og Sundhedsskolen stod bag at indstille Pernille Paludan fra Ringe til titlen som Fyns bedste underviser hos TV 2 Fyn. Årsagen var, at de ser Pernille Paludan som en glædespreder, der også hjælper dem gennem hårde tider på den personline front.
Annonce

Da Josephine Grønbech og Line Rasmussen fra Social- og Sundhedsskolen i Odense så, at TV 2 Fyn søgte indstillinger til konkurrencen om at blive Fyns bedste underviser, gik der ikke mange sekunder, før de kom til at tænke på én fra egne rækker - Pernille Paludan.

- Hun er ikke bare en lærer fra skolen. Hun er "Pernulle", siger Line Rasmussen med henvisning til det kælenavn, eleverne med tiden har givet den midtfynske underviser.

Kælenavnet skyldes, at mange af eleverne føler, at de har fået en tæt relation til Pernille Paludan, som rækker ud over de enkelte undervisningstimer på skolen. Det var ligeledes en af årsagerne til, at eleverne med Josephine Grønbech og Line Rasmussen i spidsen endte med at indstille hende til konkurrencen, som hun vandt i begyndelsen af marts.

- Hun er den bedste lærer, vi har haft gennem vores skoleliv. Det handler rigtig meget om det her med hendes energi, og hun bringer meget glæde. siger Line Rasmusen, og Josephine Grønbech fortsætter:

- Hver morgen dukker hun op med et kæmpe smil, også selvom det er trist og gråt udenfor.

Annonce

En mor for eleverne

Udover at Pernille Paludan ifølge pigerne skaber en behagelig stemning, der gør, at man lytter til hende, indtager hun ofte rollen som en mor- eller venindefigur, der er parat til at hjælpe eleverne gennem vanskelige perioder.

- På et tidspunkt havde jeg det lidt svært socialt, men så fik jeg en snak med Pernille, og nu er jeg glad for at gå i skole igen, siger Josephine Grønbech.

Også Line Rasmussen fortæller, at hun har stået i en situation, hvor det var rart at kunne støtte sig op ad sin underviser.

- Jeg har eksamensangst, så hun har hjulpet mig, når jeg har skullet til eksamen. Der var en gang, hvor hun stod der, da jeg skulle ind, og så igen, da jeg kom ud, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce