Annonce
Midtfyns Posten

Energipenge til Rolfsted Idrætsforening

Håndboldspillerne i Rolfsted Idrætsforening er nogle af dem, der får gavn af pengene fra Energi Fyns sponsorordning. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Rolfsted Idrætsforening har fået 19.207 kroner fra Energi Fyns sponsorordning, FynskSupport. Penge, der luner i en svær tid og kommer bredden i idrætsforeningen til gode.

Rolfsted: 19.207 kroner. Så mange penge har Rolfsted Idrætsforening modtaget fra Energi Fyns Fynsk Support-ordning. Og den store check kommer på et godt tidspunkt i en svær tid, hvor corona har lagt idrætsforeningen i Rolfsted og Ferritslev stille hen uden de store aktiviteter.

- Det er nogle rigtig dejlige penge, vi modtager fra Energi Fyn. Vi er som mange andre ramt af corona og restriktioner, men det er rart at se, at vores store fodarbejde for at skaffe medlemmer til FynskSupport de sidste mange år betaler sig. Så vi er meget glade for at modtage pengene, siger Henrik Skovsgaard, formand for sponsorudvalget i Rolfsted Idrætsforening, i en pressemeddelelse.

Annonce

Penge til gavn for alle

Rolfsted Idrætsforening har omkring 900 medlemmer og spænder bredt i tilbud. Foreningen har således både fodbold, badminton, gymnastik, håndbold, tennis, senioridræt og et motionscenter at tilbyde medlemmerne.


Pengene fra FynskSupport skal ud at arbejde bredt, så de kommer alle vores aktiviteter og idrætsgrene i foreningen til gode.

Henrik Skovsgaard, formand for sponsorudvalget i Rolfsted Idrætsforening


- Vi har heldigvis mange og meget trofaste medlemmer i Rolfsted Idrætsforening. Pengene fra FynskSupport skal ud at arbejde bredt, så de kommer alle vores aktiviteter og idrætsgrene i foreningen til gode. Vi arbejder hele tiden på at skaffe nye medlemmer til ordningen og kan se, at potentialet er stort. Så vi kan kun opfordre endnu flere til at støtte lokalt ved at tilmelde sig FynskSupport-ordningen, så vi fremover kan gøre endnu mere for vores medlemmer i Rolfsted Idrætsforening, siger Henrik Skovsgaard.

Annonce

11. år i træk

Det er 11. år i træk, at Energi Fyn kan dele penge ud, og siden starten i 2011 har Energi Fyn udbetalt ni millioner kroner via sponsorordningen FynskSupport. I alt er 500 fynske klubber og foreninger med i FynskSupport, og i 2021 udbetaler Energi Fyn samlet 1,5 million kroner.

- Som fynboernes foretrukne energiselskab er det vigtigt for os at støtte op om mangfoldigheden i det fynske foreningsliv. Med FynskSupport støtter vi klub- og foreningslivet bredt på Fyn og på tværs af aktiviteter, fortæller Finn Andersen, kommerciel direktør hos Energi Fyn.

- Som andelsselskab betyder det meget for os, at vi gennem FynskSupport kan give noget igen til vores andelshavere. Mange klubber og foreninger har det vanskeligt i denne tid. Derfor er FynskSupport støtten ekstra vigtigt i år. Med FynskSupport støtter vi klub- og foreningslivet bredt på Fyn og på tværs af aktiviteter, og det betyder meget for os, at vi med pengene fra FynskSupport kan bidrage positivt ude i klubberne, siger Finn Andersen.

Alle kan være med til at støtte det fynske foreningsliv, og det vel at mærke uden at det koster ekstra. Hvis man køber el eller gas gennem FynskSupport, så støtter man en fynsk klub eller forening efter eget valg. Energi Fyn giver 2 øre/kWh el og 6 øre/m3 gas til den klub, som man ønsker at støtte. Hver aftale giver således klubben cirka 100 kroner ekstra hvert år.

Man behøver ikke selv at være medlem af en klub eller forening for at være med i FynskSupport. Både familie, venner og lokale virksomheder kan tilmelde sig og dermed støtte lokalsamfundet og foreningslivet på Fyn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Litteraturkreds om sorg

Annonce